|
Dansk Vejlederkreds' høringssvar vedr. "Natur"nationalpark Gribskov,
juni 2021.
 Miljøministeriet og Naturstyrelsen planlægger såkaldte naturnationalparker
over hele landet, herunder bl.a. Naturnationalpark Gribskov.
Her kan du se Miljøstyrelsens projektbeskrivelse...:
Dansk Vejlederkreds mener, at projektet på en række områder bygger
på store misforståelser, grænsende til aktiv vildledning og desuden
indeholder en række alvorlige problemer, der risikerer at skade
danske landskaber og dansk natur.
På den baggrund har vi valgt at indsende høringssvar og gøre indsigelse.
Nedenfor kan du både downloade og læse Dansk Vejlederkreds' høringssvar og indsigelser:
Dansk Vejlederkreds' høringssvar vedr. "Natur"nationalpark Gribskov:
Til:
Naturstyrelsen
Gjøddinggård, Førstballevej 2
7183 Randbøl
72-54 30 00
NnpGribskov@nst.dk
23. juni, 2021.
Høringssvar vedr. Naturnationalpark Gribskov.
Vi har følgende indsigelser til projekt Naturnationalpark Gribskov:
1. Natur ?
Ifølge Naturstyrelsens egen definition er natur; ”noget, der bliver til af sig selv”
https://naturstyrelsen.dk/om-os/kontakt/faq/definitionen-paa/
Ifølge projektbeskrivelsen for Naturnationalpark Gribskov vil
der imidlertid være en endog meget høj grad af menneskelig indblanding,
styring og deraf følgende påvirkning af både flora, fauna (indsættelse
af bl.a. stude (en bestand, som naturligvis løbende må fornyes
med udefrakommende dyr) og elge (som ikke er og ikke har været
naturligt hjemhørende i Nordsjælland siden yngre stenalder) samt
hydrologi.
Naturnationalpark er derfor en misvisende og vildledende betegnelse.
- På den baggrund foreslår vi , at man undlader misbrug af ordet,
natur, og i stedet bruger en mere retvisende betegnelse, f.eks.
Dyrepark Gribskov.
2. Borg ?
”Borgen ved Buresø” beskrives i projektbeskrivelsen som ”..resterne fra en tilflugtsborg fra jernalder/tidlige middelalder.”
I Naturstyrelsens eget katalog over fortidsminder og kulturhistoriske
spor i Nordsjælland:
https://naturstyrelsen.dk/media/nst/9920279/nsj_fortidsmindebilag__efter_h_ring_2014_.pdf
hedder det imidlertid: ”Den N-lige og Ø-lige side af halvøen har ingen vold, hvorimod
der navnlig på den S-lige side og udenfor volden findes flere
af de stenlægninger, som hyppig forekommer i den Ø-lige del af
Gribskoven og vistnok skrive sig fra bestræbelser for at rydde
jorden for stene for at kunne dyrke den. Formeningen om, at ”Borgen” virkelig engang har været et befæstet
punkt, er vistnok urigtig.” !
- Vi foreslår på den baggrund, at man både i projektbeskrivelsen
og ved senere lejligheder gør tydeligt opmærksom på dette.
3. Vild natur ?
Det fremgår allerede i både resumé af og indledning til projektbeskrivelsen,
at "Nationalparken skal gennem vild natur bidrage til at styrke naturen
og biodiversiteten i Danmark.”
I naturnationalparken vil der imidlertid allerede i etableringsfasen
være ”ganske omfattende” strukturfældninger og ”..en række homogene yngre rødgranbevoksninger i kanten af lysåbne
områder planlægges tyndet kraftigt eller helt ryddet”.
Tilsvarende vil man reducere områder med lærk.
Derudover vil man forhindre, at birk og rødgran koloniserer de
lysåbne områder, og japansk pileurt vil løbende blive bekæmpet
ved udlægning af fiberdug.
Ydermere planlægges der etablering af 25 små plantninger af hjemmehørende
blomstrende og tornede buske og en kerne af eg.
Dertil kommer, at antallet af dyr skal overvåges og reguleres
løbende.
At betegne Naturnationalpark Gribskov som et område med vild natur
er således mildest talt en overdrivelse.
- Vi foreslår derfor, at man ikke anvender det vildledende begreb
”vild natur” i omtalen af projekt; ”Natur”nationalpark Gribskov.
4. Udsætning af elg ?
Som anført ovenfor fremgår det i både resumé af og indledning
til projektbeskrivelsen, at ”Nationalparken skal gennem vild natur bidrage til at styrke naturen
og biodiversiteten i Danmark.”
At udsætning af elge skulle fremme biodiversiteten er imidlertid
stærkt tvivlsomt.
Den svenske skovstyrelse, der jo har årelange erfaringer med elge,
har f.eks. vurderet, at elge påvirker biodiversiteten ved, at
værdifulde løvtræer forsvinder og gran erstatter fyr. Man risikerer
dermed at få en ensartet granskov og dermed en ringere biodiversitet.
http://www.vejlederkreds.dk/elgskader
- Vi foreslår derfor, at man ikke udsætter elge som naturplejere.
5. Hegn ?
Der er væsentlig usikkerhed omkring etablering af hegn samt den
eventuelle effekt af disse i forhold til dyrepassager.
I ”Projektbeskrivelse”, pkt. 2.2.3 vises således et billede af et trådhegn, der når
helt ned til jorden, hvorom det fremgår, at netop det vildthegn
”...vurderes egnet omkring naturnationalparken”, ligesom det fremgår,
at hegnet skal holde strejfende hjorte ude.
Samtidigt fremgår det af samme beskrivelse, at hegnet skal tillade
mindre pattedyr, såsom hare, ræv, grævling og rådyr, sikker passage
af hegnet.
I de ”Overordnede retningslinjer for forvaltning”, pkt 3.4 fremgår det, at hegnet skal være ”gennemtrængeligt ved jordoverfladen” for ”små pattedyr”.
Hverken billede eller tekster forklarer imidlertid, hvordan hegnet
i praksis skal udføres på en måde, der på den ene side holder
strejfende hjorte ude og på den anden side tillader passage af
f.eks. rådyr.
- Vi foreslår på den baggrund, at man før evt. opsætning af hegn
grundigt undersøger og sikrer dokumentation samt praksiserfaringer
for, hvordan et hegn, der, iflg. billede og tilhørende billedbeskrivelse
starter ved jordoverfladen, kan være gennemtrængeligt for bl.a.
rådyr og harer ved jordoverfladen og samtidigt forhindre passage
af hjorte.
6. Negativ effekt på optaget af CO2 !
Ved etableringen af den planlagte Naturnationalpark Gribskov planlægges
”ganske omfattende” træfældninger, og der planlægges desuden gennemført
”veteranisering” og ”strukturfældninger” på 147 ha ege- og bøgebevoksninger efterfølgende.
Naturstyrelsen giver i rapporten udtryk for, at de er klar over,
at dette vil medføre en ”negativ effekt på optaget af CO2”.
- Danmark har imidlertid forpligtet sig til at reducere udslippet
af CO2 med 70 % i 2030, og Folketinget vedtog allerede i 1989,
at Danmark skulle have fordoblet sit skovareal i løbet af ca.
100 år (en trægeneration).
Skovrejsning er derfor blevet et erklæret mål i den danske skovlov:
”Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil
forøge skovaralet.”
Det forekommer på den baggrund modsætningfyldt og direkte kontraproduktivt,
at man med etableringen af Naturnationalpark Gribskov fælder og
fjerner endog meget store skovarealer.
- Vi foreslår, at Naturstyrelsen INDEN disse ”omfattende” træfældninger
laver en beregning på CO2-/klimakonsekvenserne, sikrer politisk
godkendelse af denne samt udarbejder en plan med garanti for modsvarende
CO2-reduktion og garanti for finansiering af tilsvarende skovrejsning
andetsteds.
-------------------------------------------
Bestyrelsen, Dansk Vejlederkreds v. Christian Almer
v. Christian Almer
Tlf: 56-94 90 00
post@vejlederkreds.dk
Læs eller download Dansk Vejlederkreds indsigelse og høringssvar til projekt Naturnationalpark
Gribskov.
Læs endvidere Dansk Vejlederkreds' svar på Rasmus Ejrnæs påstande og udsagn
i indlægget "Drømmefanger eller bondefanger" i Jægerbladet, november,
2021.
Læs også Dansk Vejlederkreds' indlæg om Det store naturnationalparkbedrag
fra Frederiksborg Amts Avis, 1. november, 2021.
|