Lars Andersens forsøg på at starte forening for friluftsvejledere.
I begyndelsen af 2004 skrev Lars Andersen rundt til en række undervisningsinstitutioner
med friluftsliv på programmet med det formål at starte en forening
for friluftsvejledere.
Nedenfor finder du
- Lars Andernsen invitation,
- Uddannet vejleder i natur- og friluftsliv, Sara Nielsens svar
herpå
- Lars Andersens reaktion
- Sara Nielsens gensvar.
Information om Lars Andersen og hans firma, Raadal Friluftsliv.
Hej Alle
Hvis I har lyst til at være med til at stifte en landsdækkende
(worldwide) forening for uddannede friluftsvejledere, der kan
forhandle løn og sidde i Friluftsrådet, etc., så prøver vi finde
hoved og hale i regler og rettigheder på et formøde hos mig d.
27/1 kl. 19:00.
Indtil vi har fået lavet os en forening, bruger vi en mail-gruppe
på Groupcare, der hedder "Gapahug", som du også kan blive medlem
af ! Vi har også lavet et frilufts-laug under DGI, med samme navn.
Da vi ikke kan være flere hundrede mennesker i mit lille hus,
vil jeg gerne vide på forhånd, om du kommer ! Ring tilmelding
til mig på tlf.: 86 46 80 71
vh
Lars Andersen (Årgang 2003, CVU-MidtVest)
Skolevej 21
Laurbjerg
8870 Langå
raadal@mail.dk
www.raadaltrae.dk/friluft"
86 46 80 71, Bil: 20 48 80 71, e-mail: raadal@mail.dk |
Fra sara_nielsen@mailme.dk
Emne forening for friluftsvejleder
Dato Tirsdag, 13/1 2004, 12:40
Til raadal@mail.dk
Hej Lars
Jeg har forsøgt at ringe, men træf ingen hjemme, defor denne mail.
Jeg har forstået, at du vil forsøge at starte en foreningen for
friluftsvejleder og blev derfor nysgerrig.
Jeg har for år tilbage taget en vejleder uddannelse i natur- og
friluftsliv hos Friluftsuniversitetet på Bornholm og arbejder
nu selv med natur- og friluftsliv, bl.a. med bygning af grønlandske
kajakker.
I den invitation jeg har set, står der bl.a. at foreningen skal
kunne forhandle løn og sidde i friluftsrådet.
Hvordan er holdningen til at arbejde for kvalitet af, samt sikkerhed
indenfor friluftsliv?
Der sker ufattelig mange uheld inden for friluftsbranchen, som
en konsekvens af, at de folk der tilbyder friluftsaktiviteter
og ture mv. ikke er tilstrækkelig uddannet, i forhold til det
de har med at gøre.
Jeg mener således, at det er ærgerligt, både at have brugt tid
og penge på en uddannelse, hvad enten det er på en af de 4 statsstøttet
friluftsuddannelser, eller som for mit vedkommende hos friluftsuniversitet,
når man bagefter bare drukner i mængden af div. friluftsudbyder,
hvis baggrund og viden inden for områder, strækker sig til f.eks.
et 2 dags kursus inden for klatring el.lign. og som derfor ikke
har viden nok, til at kunne handle i uventede situationer, hvilket
medføre en masse uheld der kunne have været undgået, hvis folk
havde den fornødende baggrundsviden inden for div. områder af
friluftslivet.
Sådanne uheld vil i sidste ende også skade de folk der har styr
på deres ting, fordi det på nuværende tidspunkt er umuligt at
gennemskue friluftsbranchen, da der ingen lovgivningen findes
på dette område i DK.
Jeg mener defor, at en foreningen af denne slags også bør arbejde
for, at udtrykket Friluftsvejleder bliver ensbetydende kvalitet
i forhold til sikkerhed, således at folk uden for friluftsbranchen
kan gennemskue, hvad der er lort og hvad der er lagkage, når de
skal vælge udbyder til deres aktiviteter.
Som jeg umiddelbart kan se det, kan det kun ske ved at friluftsvejleder
er autoriseret ud fra en godkendt autorisationordning, hvor igennem
hver enkelt har bestået en række prøver, ud fra et klart og gennemskuelig
pensum, som er tilgængelig for enhver, så der ikke kan opstå nogen
tvivlsspørgsmål i forhold til hvad personen kan og hvilke forudsætninger
vedkomme har for at udføre div. aktiviteter.
Ud fra denne tankegang, vil man som friluftsvejleder også stå
bedre, både over for forsikringsselskaber i forbindelse med de
nødvendige forsikringer og i en evt. uheldssituation, hvis man
skulle være kommet galt afsted.
Jeg ved ikke hvad du siger til denne tankegang, og om du har overvejet
foreningens rolle i forhold til det. Jeg høre derfor meget gerne
fra dig, både i forhold til dette spørgsmål, men også for at høre
mere om denne forening.
Med venlig hilsen
Sara Nielsen |
Fra Lars Andersen" <raadal@mail.dk>
Emne SV: forening for friluftsvejleder
Dato Tirsdag, 27/1 2004, 09:02
Til sara_nielsen@mailme.dk
Hej Sara
Hvad er det egentlig du vil med din henvendelse ?
Du siger, at du er uddannet på et universitet - men du kan ikke
stave.
Du hakker på de "statsstøttede friluftsuddannelser" - men har
selv valgt en privat kommerciel uddannelse med privat udviklede
certifikater.
Du kalder dig Friluftsvejleder - uden at være det, og ønsker elitær
magt til de få retfærdige.
Du snakker om mængder af uheld - uden at nævne et eneste. Skal
det da blive som på legepladserne, hvor børnene snart ikke længere
må være uden hjelm og knæbeskyttere ?
Du har taget en uddannelse indenfor et vækstområde med hård konkurrence.
Velkommen i den virkelige verden. Man kan ikke udelukke konkurrence
ved at autorisere sig ud af det. Slet ikke med via dit universitet
på Bornholm.
For mig at se, er du præst i hr. Almers univers, og dermed er
du utroværdig, løgnagtig og falsk. Du har således udelukket dig
fra enhver indflydelse på formuleringen af en fremtidig friluftspolitik
i Danmark. Synd for dig.
Vh
Lars Andersen |
Fra sara_nielsen@mailme.dk
Emne forening for friluftsvejleder
Dato Torsdag, 26/2 2004, 12:40
Til raadal@mail.dk
Hej Lars.
Så fik jeg endelig tid til at svare på din mail, hvilket jeg synes,
at du fortjener med den utroligt venlige og positive attitude,
du anlægger over for folk, der viser interesse for dine initiativer,
og som lægger op til at skabe respekt om begrebet friluftsvejleder,
hvad enten folk så er uddannet på en af de fire statstøttede friluftsuddannelser
eller på Friluftsuniversitetet, hvor vi tilfældigvis arbejder
med vejledning i friluftsliv, bl.a. i direkte samarbejde med nogle
af de statsstøttede friluftsuddannelser.
Således står Friluftsuniversitetet f.eks. med ansvaret for både
udvikling, rådgivning og en anseelig del af undervisningen på
den statsstøttede friluftsvejlederuddannelse på CVU-Vest, hvor
man derfor også arbejder med f.eks. klart definerede pensa og
beståelseskriterier.
Du kan se mere på:
http://www.voksenpaedagogik.dk
og kilkke videre på friluftsvejlederuddannelsen.
Udover din venlige tone og udover, at det er svært at forstå,
hvordan det kan vedkomme selve sagen, så kritiserer du mig for
ikke at kunne stave.
Det må nødvendigvis afføde spørgsmålet om, hvordan kan du vide
det, når du tydeligvis ikke kan hverken læse eller skrive (f.eks.
sætningen: Slet ikke med via dit universitet på Bornholm.)?
Det, at du ikke kan læse, må nødvendigvis være den uundgåelige
og selvfølgelige konklusion, når du på en lang række punkter tager
udgangspunkt i og beskylder mig for ting, som der intet belæg
er for i mit brev og som derfor alene lader til eksistere i din
fantasi.
Dertil kommer, at du ikke heller forstår eller vil forstå hensigten
med min henvendelse, selv om den vel er rimeligt indlysende.
Jeg ønskede, som jeg skrev, at vide, hvad dine intentioner var
med den tænkte forening mht. f.eks. holdningen til at arbejde
for at øge både kvalitet og sikkerhed indenfor friluftsliv.
Derudover lagde jeg op til, at man forsøgte at skabte respekt
om begrebet friluftsvejleder bl.a. via offentligt tilgængelige
pensa og beståelseskriterier samt via autorisationer, der kan
synliggøre for omverdenen, hvad begrebet egentlig indeholder og
dækker over.
I tilfælde af en seriøs indstilling til disse spørgsmål, er det
vel også indlysende, at jeg kunne ønske at arbejde med i en sådan
forening.
I lyset af både indhold og tone i dit brev, må jeg imidlertid
nok konkludere, at en eventuel forening af den af dig skitserede
art ikke lever op til den professionelle standard, som jeg ønsker
at lægge for mit arbejde med friluftsliv.
Dernæst beskylder du mig for at optræde elitært.
Da du imidlertid tydeligvis mener, at jeg ikke værdig til at deltage
i din lille forening, forekommer det naturligt at spørge, hvem
det egentlig er, der optræder elitært.
Ikke mindst i betragtning af, at jeg er sikker på, at der nok
kunne være plads også til dig i Dansk Vejlederkreds, hvor jeg
bl.a. er i bestyrelsen.
Du påstår desuden, at jeg i min henvendelse skulle hakke på de
statstøttede uddannelser.
Det er jo helt enkelt en forkert påstand.
Tværtimod skriver jeg, at det er ærgerligt at have brugt både
tid og penge på en uddannelse, når man bagefter bare drukner i
mængden af inkompetente, selvoptagede idioter, der sætter andres
liv og førlighed på spil, blot fordi de har behov for at spille
smarte,.
Jeg vil derfor bede dig forklare, hvad du mener og, hvor i min
henvendelse, du mener at finde belæg for din påstand om, at jeg
skulle have skrevet noget sådant?
Du påstår ydermere, at jeg kalder mig friluftsvejlder - uden at
være det.
Det er igen en påstand uden fundament i andet end din fantasi.
For det første har jeg ikke kaldt mig friluftsvejleder.
For det andet stiller jeg mig skeptisk overfor din evne, kompetence
og bemyndigelse til overhovedet at optræde som dommer i det spørgsmål.
Som du sikkert er bekendt med, så vedtog Nordisk Forum (for vejledere
i natur- og friluftsliv) på seminaret i Trantjern i 1979 definitioner
af, hvad det vil sige at være vejleder i natur- og friluftsliv.
Dem forsøger jeg meget bevidst at arbejde efter.
Hvad er din definition af begrebet?
For det tredje forudsætter din selvudnævnte, ophøjede status som
dommer over, hvem der kan kalde sig friluftsvejleder, at du kan
præcisere, hvornår du mener, at man har ret til at kalde sig friluftsvejleder?
Er det f.eks., når man har gået på en statstøttet friluftsuddannelse
uden nogen form for kontrol af, om man kan det, man har været
igennem og, hvor underviserne har vist sig at være uautoriserede,
inkompetente og livsfarlige på de sikkerhedskrævende områder,
som tilfældet har vist sig at være med den instruktør, du har
haft i klatring?
Eller er det f.eks., når man er autoriseret efter klare pens og
prøvekrav, der er offentligt tilgænlige for alle, der ønsker at
få indsigt i, hvad den såkaldte friluftsvejleder har af kompetencer
til at udføre f.eks. sikkerhedskrævende aktiviteter?
Så vidt jeg ved, er der ingen regler for, hvornår man må kalde
sig friluftsvejleder, instruktør, eller hvad folk ellers kan finde
på at skrive på ryggen af deres Goretex jakke, for at få styrket
selvtilliden.
Derfor lagde jeg også op til, at den forening, du forsøgte at
starte, evt. kunne have medvirket til at skabe respekt om både
uddannelser og f.eks. begrebet; friluftsvejleder, så folk udefra
vidste, at når de hyrede en friluftsvejder, så var der styr på
tingene.
På baggrund af din reaktion, på min henvendelse, må jeg imidlertid
desværre konstatere, at du tilsyneladende ikke hverken kan eller
vil forholde dig til mine spørgsmål, hvor jeg i øvrigt, som tidlige
nævnt, lægger op til at skabe respekt om både din uddannelse og
det, som du som færdiguddannet står for.
For mig at kan din reaktion kun tolkes sådan, at du er bange for
at skulle stå til ansvar for dine eventuelle kundskaber gennem
f.eks. en konkret måling heraf.
Dit forsøg på at skabe en forening, på trods af den tilsyneladende
færdigheds- og autorisationsfrie virkelighed på din såkaldte friluftsvejlederuddannelse,
ligner i det lys blot et patetisk forsøg på at kaste et lys af
autencitet, faglighed, troværdighed og legitimitet over dine aktiviteter
på trods af en modsatrettet, bagvedliggende virkelighed.
Dermed ser det også umiddelbart ud til, at du tilhører den gruppe
af friluftsarrangører, der risikerer at sætte andres liv og førlighed
over styr ved at tilbyde undervisning på sikkerhedskrævende friluftsområder,
som de ikke har hverken tilstrækkelig viden om, erfaring med eller
autorisation indenfor.
Også din interssante hjemmeside lader desværre til at understrege
det indtryk.
Således reklamerer du bl.a. med, at du underviser i klatring på
trods af, at din instruktør på området, Christian Taftenberg,
klart har dokumenteret, at han er både inkompetent og livsfarlig,
og desuden har bekræftet, at han ikke selv har nogen autorisation
eller sikkerhedsgodkendelse, selv om han har påtaget sig at undervise
andre i, hvordan man tilrettelægger klatreaktivitter!
At du dermed selv udgør et sikkerhedsproblem, når du tilbyder
kurser i klatring lader til at stå klart og det understreges yderligere
af, du åbenbart føler behov for at kalde mig både utroværdig,
løgnagtig og falsk i et forsøg på at slippe for at svare på mine
spørgsmål.
Jeg må bede dig om, at dokumentere dine påstande om, at jeg skulle
være utroværdig, løgnagtig og falsk.
At du, uden at kende mig, desuden udnævner mig til præst i andres
univers, forekommer mig at være et både patetisk og barnagtigt
forsøg på slippe for at skulle forholde dig til de spørgsmål,
jeg stiller.
Det er i hvert fald helt uforklaret fra din side, hvordan kendskab
til eller omgang med bestemte personer skulle gøre mig og mine
udsagn falske, utroværdige og løgnagtige mv.
Ud fra den tankegang er dit forsøg på at stifte en forening vel
blot en afladshandling i Christian Taftenbergs univers, hvor man
tilsyneladedende accepterer, at folk godkender sig selv til at
tage ansvaret for andres børn i forbindelse med potentielt livsfarlige
og særligt sikkerhedskrævende friluftsaktiviteter.
Du er vel i så fald blot kirketjener i Taftenbergs kapel?
Som præst i andres univers får jeg i det mindste lejlighed til
også at deltage i højtiderne, mens du som kirketjener i kapellet
må nøjes med at deltage ved alle begravelserne.
Nej, din retorik er for barnagtig til, at det er muligt at tage
den alvorligt.
Derudover vil jeg bede dig konkret at dokumentere din påstand
om, at Christian Almer skuille være utroværdig, løgnagtig og
falsk?
Tilsvarende vil jeg bede dig oim at forklare, hvordan disse eventuelle
karakteregenskaber hos en anden person skulle kunne overføres
til mig, blot fordi jeg måtte kende denne person?
Ud fra din logik må jeg vel også kunne antage, at du render rundt
og taber skolebørn fra 15 meters højde i forbindelse med træklatring,
blot fordi du kender Christian Taftenberg?
Selv om tanken er nærliggende, da Christian Taftenberg jo var
din instruktør i klatring på din såkaldte friluftsuddannelse,
så vil jeg holde mig for god til uden videre at drage denne konklusion.
Blot må jeg fastholde, at hverken han, du eller jeres kunder har
nogen antydning af sikkerhed for, at I kan tilrettelægge f.eks.
klatreaktiviteter forsvalrigt.
At du derudover heller ikke lader til at kende til uheld i forbindelse
med friluftsliv, taler for sig selv.
Christian Taftenbergs uheld med et skolebarn er bare et af de
uheld, jeg kunne nævne, og som du belejligt ikke lader til at
kende til.
Tankevækkende.
Hvis du ønsker yderligere oplyninger og kendsgerninger om friluftsrelaterede
uheld samt en detaljerede beskrivelser af, hvad der i de konkrete
sager er gået galt, må jeg henvise dig til Dansk Vejlederkreds
hjemmeside;
www.vejlederkreds.dk/uheld
Her er der alene fra det seneste år mindst 16 dokumeterede friluftsuheld.
Men det er nok ikke så meget i dit kapel...
Dansk Vejlederkreds er i øvrigt en glimrende brancheforening for
de friluftsvejledere, der mener, at kvalitet og sikkerhed i forhold
til deres arbejde, bør komme i første række.
Derudover er Dansk Vejlederkreds de eneste, der har formået at
skærpe både politikernes og mediernes opmærksomhed i forhold til
de tydelige sikkerhedsproblemer friluftsbranchen generelt lider
under, når det gælder sikkerhed.
Således har Dansk Vejlederkreds f.eks. været hovedkilde til de
oplysninger, som artikelserien i JyllandsPosten for ganske nylig
byggede på, og således vil vi vedblive med at samle og offentliggøre
kendsgerninger om den danske friluftsbranche.
Så før du eventuelt får din forening op at køre, og før den bliver
stærk nok til at kunne give Dansk Vejlederkreds et modspil, så
vil jeg fastholde, at det er nok snarere er mig, der sidder på
indflydelsen mht. den fremtidige friluftspolitik. Synd for dig.
Medmindre, selvfølgelig, at du har lyst til at deltage i udformningen
af denne politik.
For Dansk Vejlederkreds er, modsat din såkaldte forening, hverken
en kræsen eller en elitær forening.
Der er derfor også plads selv til dig, hvis du er interesseret
og iøvrigt vedkender dig vedtægterne.
Jeg ser frem til at høre dine svar.
Med venlig hilsen
Sara Nielsen
PS: Dit svar til mig vakte iøvrigt en del opsigt på debatsiden
for friluftsvejlederuddannelsen på CVU-Vest, da det blev lagt
ud der i forlængelse af din invitation til at medvirke i arbejdet
for en ny forening.
Det giver sikkert en masse goodwill til din ide.
Sådan er der jo så mange måder at hverve medlemmer på... |
Lidt om Lars Andersen?
Lars Andersen lægger op til at være uddannet på den statsstøttede
friluftsuddannelse på:
- CVU Midt-Vest i Viborg, der afvikles sammen med
- Vesbæk Center for Friluftsuddannelse,
- Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg og
- Viborg-Seminariet,
hvor han bl.a. har haft Christian Taftenberg som underviser i
klatring og i, hvordan man tilrettelægger klatreaktiviteter.
Se mere om Christian Taftenberg og hans sikkerhedsproblemer i forbindelse
med undervisning i og tilrettelægning af klatring her.
Dermed er der lagt til, at de sikkerhedsproblemer, som Christian
Taftenberg på mange punkter har vist, at han har, når det gælder
klatreaktiviteter, også risikerer at blive videreført hos dem,
som han har undervist, herunder bl.a. Lars Andersen.
At dette ikke blot er et paranoidt skrækbillede synes bl.a. at
fremgå af hjemmesiden for Lars Andersens firma, Rådal Friluftsliv, hvorom det på firmaets hjemmeside bl.al. fremgår, at:
Jeg instruerer i havkajak, klatring, overlevelsesture og fjeldvandring.
Endvidere indeholder forsiden billedet her ved siden af, som stammer
fra uddannelsen, hvor man iflg. Lars Andersen var i Norge for
at klatre klipper med Christian Taftenberg som instruktør!
Iflg. Lars Andersen den eneste undervisning, han har modtaget
i klippeklatring!
Som det bl.a. kan ses, så foregik også klippeklatringen uden hjelm,
ligesom tilfældet var ved Christian Taftenbergs uheld med skoledrengen fra Spøttrup...!
Man må stærkt håbe, at den nævnte ulykke nu kan være med til at
åbne øjnene for nødvendigheden af autorisationer på de sikkerhedskrævende
friluftsområder på alle statsfinancierede friluftsuddannelser.
Både som ansættelseskrav til underviserne og som beståelseskriterie
for de studerende.
Alt andet kan kun ses som symptomer på en forældet tankegang,
der alene kan tjene kortsigtede kollegiale eller nepotiske formål,
og som i hvert fald ikke tjener hverken de studerende eller disses
kommende kunder og deres pårørende. |
Baggrund:
Selv om det i mange år har været kendt og praktiseret i en række
andre lande, at man indsamler og offentliggør oplysninger om klatreuheld,
så har der ikke været en oversigt eller analyse af lignende art
i Danmark.
De senere års stærkt stigende interesse for friluftsaktiviteter,
herunder klatring, har tilsyneladende medført en tilsvarende stigning
i antallet af uheld.
Dermed er behovet for at kunne danne sig et overblik over uheldene
og de bagvedliggende årsager også steget.
Dansk Vejlederkreds har derfor lavet en oversigt over friluftsrelaterede
uheld i et forsøg på at skabe klarhed over uheldenes omfang og
karakter.
Du finder oversigten over friluftsrelaterede uheld her.
|
Du kan også se vores sikkerhedsside her:
|
©
© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden
skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.
|