Lars Andersen, Raadal Friluftsliv. CVU Midt-Vest, Viborg-Seminariet, Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, Vesbæk Center for Friluftsuddannelse,.uheld, træklatring, rapelling, uheld ved friluftsliv,

Lars Andersens forsøg på at starte forening for friluftsvejledere.

I begyndelsen af 2004 skrev Lars Andersen rundt til en række undervisningsinstitutioner med friluftsliv på programmet med det formål at starte en forening for friluftsvejledere.
Nedenfor finder du
- Lars Andernsen invitation,
- Uddannet vejleder i natur- og friluftsliv, Sara Nielsens svar herpå
- Lars Andersens reaktion
- Sara Nielsens gensvar.
Information om Lars Andersen og hans firma, Raadal Friluftsliv
.
Hej Alle
Hvis I har lyst til at være med til at stifte en landsdækkende (worldwide) forening for uddannede friluftsvejledere, der kan forhandle løn og sidde i Friluftsrådet, etc., så prøver vi finde hoved og hale i regler og rettigheder på et formøde hos mig d. 27/1 kl. 19:00.
Indtil vi har fået lavet os en forening, bruger vi en mail-gruppe på Groupcare, der hedder "Gapahug", som du også kan blive medlem af ! Vi har også lavet et frilufts-laug under DGI, med samme navn.
Da vi ikke kan være flere hundrede mennesker i mit lille hus, vil jeg gerne vide på forhånd, om du kommer ! Ring tilmelding til mig på tlf.: 86 46 80 71
vh
Lars Andersen (Årgang 2003, CVU-MidtVest)
Skolevej 21
Laurbjerg
8870 Langå
raadal@mail.dk
www.raadaltrae.dk/friluft"
86 46 80 71, Bil: 20 48 80 71, e-mail: raadal@mail.dk
Fra sara_nielsen@mailme.dk
Emne forening for friluftsvejleder
Dato Tirsdag, 13/1 2004, 12:40
Til raadal@mail.dk

Hej Lars

Jeg har forsøgt at ringe, men træf ingen hjemme, defor denne mail.

Jeg har forstået, at du vil forsøge at starte en foreningen for friluftsvejleder og blev derfor nysgerrig.
Jeg har for år tilbage taget en vejleder uddannelse i natur- og friluftsliv hos Friluftsuniversitetet på Bornholm og arbejder nu selv med natur- og friluftsliv, bl.a. med bygning af grønlandske kajakker.

I den invitation jeg har set, står der bl.a. at foreningen skal kunne forhandle løn og sidde i friluftsrådet.
Hvordan er holdningen til at arbejde for kvalitet af, samt sikkerhed indenfor friluftsliv?

Der sker ufattelig mange uheld inden for friluftsbranchen, som en konsekvens af, at de folk der tilbyder friluftsaktiviteter og ture mv. ikke er tilstrækkelig uddannet, i forhold til det de har med at gøre.
Jeg mener således, at det er ærgerligt, både at have brugt tid og penge på en uddannelse, hvad enten det er på en af de 4 statsstøttet friluftsuddannelser, eller som for mit vedkommende hos friluftsuniversitet, når man bagefter bare drukner i mængden af div. friluftsudbyder, hvis baggrund og viden inden for områder, strækker sig til f.eks. et 2 dags kursus inden for klatring el.lign. og som derfor ikke har viden nok, til at kunne handle i uventede situationer, hvilket medføre en masse uheld der kunne have været undgået, hvis folk havde den fornødende baggrundsviden inden for div. områder af friluftslivet.
Sådanne uheld vil i sidste ende også skade de folk der har styr på deres ting, fordi det på nuværende tidspunkt er umuligt at gennemskue friluftsbranchen, da der ingen lovgivningen findes på dette område i DK.

Jeg mener defor, at en foreningen af denne slags også bør arbejde for, at udtrykket Friluftsvejleder bliver ensbetydende kvalitet i forhold til sikkerhed, således at folk uden for friluftsbranchen kan gennemskue, hvad der er lort og hvad der er lagkage, når de skal vælge udbyder til deres aktiviteter.

Som jeg umiddelbart kan se det, kan det kun ske ved at friluftsvejleder er autoriseret ud fra en godkendt autorisationordning, hvor igennem hver enkelt har bestået en række prøver, ud fra et klart og gennemskuelig pensum, som er tilgængelig for enhver, så der ikke kan opstå nogen tvivlsspørgsmål i forhold til hvad personen kan og hvilke forudsætninger vedkomme har for at udføre div. aktiviteter.
Ud fra denne tankegang, vil man som friluftsvejleder også stå bedre, både over for forsikringsselskaber i forbindelse med de nødvendige forsikringer og i en evt. uheldssituation, hvis man skulle være kommet galt afsted.

Jeg ved ikke hvad du siger til denne tankegang, og om du har overvejet foreningens rolle i forhold til det. Jeg høre derfor meget gerne fra dig, både i forhold til dette spørgsmål, men også for at høre mere om denne forening.

Med venlig hilsen

Sara Nielsen
Fra “Lars Andersen" <raadal@mail.dk>
Emne SV: forening for friluftsvejleder
Dato Tirsdag, 27/1 2004, 09:02
Til sara_nielsen@mailme.dk

Hej Sara

Hvad er det egentlig du vil med din henvendelse ?

Du siger, at du er uddannet på et universitet - men du kan ikke stave.
Du hakker på de "statsstøttede friluftsuddannelser" - men har selv valgt en privat kommerciel uddannelse med privat udviklede certifikater.
Du kalder dig Friluftsvejleder - uden at være det, og ønsker elitær magt til de få retfærdige.
Du snakker om mængder af uheld - uden at nævne et eneste. Skal det da blive som på legepladserne, hvor børnene snart ikke længere må være uden hjelm og knæbeskyttere ?
Du har taget en uddannelse indenfor et vækstområde med hård konkurrence.
Velkommen i den virkelige verden. Man kan ikke udelukke konkurrence ved at autorisere sig ud af det. Slet ikke med via dit universitet på Bornholm.

For mig at se, er du præst i hr. Almers univers, og dermed er du utroværdig, løgnagtig og falsk. Du har således udelukket dig fra enhver indflydelse på formuleringen af en fremtidig friluftspolitik i Danmark. Synd for dig.

Vh
Lars Andersen
Fra sara_nielsen@mailme.dk
Emne forening for friluftsvejleder
Dato Torsdag, 26/2 2004, 12:40
Til raadal@mail.dk

Hej Lars.


Så fik jeg endelig tid til at svare på din mail, hvilket jeg synes, at du fortjener med den utroligt venlige og positive attitude, du anlægger over for folk, der viser interesse for dine initiativer, og som lægger op til at skabe respekt om begrebet “friluftsvejleder”, hvad enten folk så er uddannet på en af de fire statstøttede friluftsuddannelser eller på Friluftsuniversitetet, hvor vi tilfældigvis arbejder med vejledning i friluftsliv, bl.a. i direkte samarbejde med nogle af de statsstøttede friluftsuddannelser.
Således står Friluftsuniversitetet f.eks. med ansvaret for både udvikling, rådgivning og en anseelig del af undervisningen på den statsstøttede friluftsvejlederuddannelse på CVU-Vest, hvor man derfor også arbejder med f.eks. klart definerede pensa og beståelseskriterier.
Du kan se mere på:
http://www.voksenpaedagogik.dk
og kilkke videre på friluftsvejlederuddannelsen.

Udover din venlige tone og udover, at det er svært at forstå, hvordan det kan vedkomme selve sagen, så kritiserer du mig for ikke at kunne stave.
Det må nødvendigvis afføde spørgsmålet om, hvordan kan du vide det, når du tydeligvis ikke kan hverken læse eller skrive (f.eks. sætningen: “Slet ikke med via dit universitet på Bornholm.”)?
Det, at du ikke kan læse, må nødvendigvis være den uundgåelige og selvfølgelige konklusion, når du på en lang række punkter tager udgangspunkt i og beskylder mig for ting, som der intet belæg er for i mit brev og som derfor alene lader til eksistere i din fantasi.

Dertil kommer, at du ikke heller forstår eller vil forstå hensigten med min henvendelse, selv om den vel er rimeligt indlysende.
Jeg ønskede, som jeg skrev, at vide, hvad dine intentioner var med den tænkte forening mht. f.eks. holdningen til at arbejde for at øge både kvalitet og sikkerhed indenfor friluftsliv.
Derudover lagde jeg op til, at man forsøgte at skabte respekt om begrebet friluftsvejleder bl.a. via offentligt tilgængelige pensa og beståelseskriterier samt via autorisationer, der kan synliggøre for omverdenen, hvad begrebet egentlig indeholder og dækker over.
I tilfælde af en seriøs indstilling til disse spørgsmål, er det vel også indlysende, at jeg kunne ønske at arbejde med i en sådan forening.

I lyset af både indhold og tone i dit brev, må jeg imidlertid nok konkludere, at en eventuel forening af den af dig skitserede art ikke lever op til den professionelle standard, som jeg ønsker at lægge for mit arbejde med friluftsliv.

Dernæst beskylder du mig for at optræde elitært.
Da du imidlertid tydeligvis mener, at jeg ikke værdig til at deltage i din lille forening, forekommer det naturligt at spørge, hvem det egentlig er, der optræder elitært.
Ikke mindst i betragtning af, at jeg er sikker på, at der nok kunne være plads også til dig i Dansk Vejlederkreds, hvor jeg bl.a. er i bestyrelsen.

Du påstår desuden, at jeg i min henvendelse skulle hakke på de statstøttede uddannelser.
Det er jo helt enkelt en forkert påstand.
Tværtimod skriver jeg, at det er ærgerligt at have brugt både tid og penge på en uddannelse, når man bagefter bare drukner i mængden af inkompetente, selvoptagede idioter, der sætter andres liv og førlighed på spil, blot fordi de har behov for at spille smarte,.
Jeg vil derfor bede dig forklare, hvad du mener og, hvor i min henvendelse, du mener at finde belæg for din påstand om, at jeg skulle have skrevet noget sådant?

Du påstår ydermere, at jeg kalder mig friluftsvejlder - uden at være det.
Det er igen en påstand uden fundament i andet end din fantasi.
For det første har jeg ikke kaldt mig friluftsvejleder.
For det andet stiller jeg mig skeptisk overfor din evne, kompetence og bemyndigelse til overhovedet at optræde som dommer i det spørgsmål.
Som du sikkert er bekendt med, så vedtog Nordisk Forum (for vejledere i natur- og friluftsliv) på seminaret i Trantjern i 1979 definitioner af, hvad det vil sige at være vejleder i natur- og friluftsliv. Dem forsøger jeg meget bevidst at arbejde efter.
Hvad er din definition af begrebet?
For det tredje forudsætter din selvudnævnte, ophøjede status som dommer over, hvem der kan kalde sig friluftsvejleder, at du kan præcisere, hvornår du mener, at man har ret til at kalde sig friluftsvejleder?
Er det f.eks., når man har gået på en statstøttet friluftsuddannelse uden nogen form for kontrol af, om man kan det, man har været igennem og, hvor underviserne har vist sig at være uautoriserede, inkompetente og livsfarlige på de sikkerhedskrævende områder, som tilfældet har vist sig at være med den “instruktør”, du har haft i klatring?
Eller er det f.eks., når man er autoriseret efter klare pens og prøvekrav, der er offentligt tilgænlige for alle, der ønsker at få indsigt i, hvad den såkaldte friluftsvejleder har af kompetencer til at udføre f.eks. sikkerhedskrævende aktiviteter?
Så vidt jeg ved, er der ingen regler for, hvornår man må kalde sig friluftsvejleder, instruktør, eller hvad folk ellers kan finde på at skrive på ryggen af deres Goretex jakke, for at få styrket selvtilliden.
Derfor lagde jeg også op til, at den forening, du forsøgte at starte, evt. kunne have medvirket til at skabe respekt om både uddannelser og f.eks. begrebet; friluftsvejleder, så folk udefra vidste, at når de hyrede en friluftsvejder, så var der styr på tingene.

På baggrund af din reaktion, på min henvendelse, må jeg imidlertid desværre konstatere, at du tilsyneladende ikke hverken kan eller vil forholde dig til mine spørgsmål, hvor jeg i øvrigt, som tidlige nævnt, lægger op til at skabe respekt om både din uddannelse og det, som du som færdiguddannet står for.

For mig at kan din reaktion kun tolkes sådan, at du er bange for at skulle stå til ansvar for dine eventuelle kundskaber gennem f.eks. en konkret måling heraf.
Dit forsøg på at skabe en forening, på trods af den tilsyneladende færdigheds- og autorisationsfrie virkelighed på din såkaldte friluftsvejlederuddannelse, ligner i det lys blot et patetisk forsøg på at kaste et lys af autencitet, faglighed, troværdighed og legitimitet over dine aktiviteter på trods af en modsatrettet, bagvedliggende virkelighed.

Dermed ser det også umiddelbart ud til, at du tilhører den gruppe af friluftsarrangører, der risikerer at sætte andres liv og førlighed over styr ved at tilbyde undervisning på sikkerhedskrævende friluftsområder, som de ikke har hverken tilstrækkelig viden om, erfaring med eller autorisation indenfor.
Også din interssante hjemmeside lader desværre til at understrege det indtryk.
Således reklamerer du bl.a. med, at du underviser i klatring på trods af, at din “instruktør” på området, Christian Taftenberg, klart har dokumenteret, at han er både inkompetent og livsfarlig, og desuden har bekræftet, at han ikke selv har nogen autorisation eller sikkerhedsgodkendelse, selv om han har påtaget sig at undervise andre i, hvordan man tilrettelægger klatreaktivitter!

At du dermed selv udgør et sikkerhedsproblem, når du tilbyder kurser i klatring lader til at stå klart og det understreges yderligere af, du åbenbart føler behov for at kalde mig både utroværdig, løgnagtig og falsk i et forsøg på at slippe for at svare på mine spørgsmål.
Jeg må bede dig om, at dokumentere dine påstande om, at jeg skulle være utroværdig, løgnagtig og falsk.

At du, uden at kende mig, desuden udnævner mig til “præst” i andres “univers”, forekommer mig at være et både patetisk og barnagtigt forsøg på slippe for at skulle forholde dig til de spørgsmål, jeg stiller.
Det er i hvert fald helt uforklaret fra din side, hvordan kendskab til eller omgang med bestemte personer skulle gøre mig og mine udsagn falske, utroværdige og løgnagtige mv.

Ud fra den tankegang er dit forsøg på at stifte en forening vel blot en afladshandling i Christian Taftenbergs univers, hvor man tilsyneladedende accepterer, at folk godkender sig selv til at tage ansvaret for andres børn i forbindelse med potentielt livsfarlige og særligt sikkerhedskrævende friluftsaktiviteter.
Du er vel i så fald blot kirketjener i Taftenbergs kapel?

Som præst i andres univers får jeg i det mindste lejlighed til også at deltage i højtiderne, mens du som kirketjener i kapellet må nøjes med at deltage ved alle begravelserne.

Nej, din retorik er for barnagtig til, at det er muligt at tage den alvorligt.

Derudover vil jeg bede dig konkret at dokumentere din påstand om, at Christian Almer skuille være “utroværdig, løgnagtig og falsk”?
Tilsvarende vil jeg bede dig oim at forklare, hvordan disse eventuelle karakteregenskaber hos en anden person skulle kunne overføres til mig, blot fordi jeg måtte kende denne person?

Ud fra din logik må jeg vel også kunne antage, at du render rundt og taber skolebørn fra 15 meters højde i forbindelse med træklatring, blot fordi du kender Christian Taftenberg?
Selv om tanken er nærliggende, da Christian Taftenberg jo var din “instruktør” i klatring på din såkaldte friluftsuddannelse, så vil jeg holde mig for god til uden videre at drage denne konklusion.
Blot må jeg fastholde, at hverken han, du eller jeres kunder har nogen antydning af sikkerhed for, at I kan tilrettelægge f.eks. klatreaktiviteter forsvalrigt.

At du derudover heller ikke lader til at kende til uheld i forbindelse med friluftsliv, taler for sig selv.
Christian Taftenbergs uheld med et skolebarn er bare et af de uheld, jeg kunne nævne, og som du belejligt ikke lader til at kende til.
Tankevækkende.
Hvis du ønsker yderligere oplyninger og kendsgerninger om friluftsrelaterede uheld samt en detaljerede beskrivelser af, hvad der i de konkrete sager er gået galt, må jeg henvise dig til Dansk Vejlederkreds’ hjemmeside;
www.vejlederkreds.dk/uheld
Her er der alene fra det seneste år mindst 16 dokumeterede friluftsuheld.
Men det er nok ikke så meget i dit kapel...

Dansk Vejlederkreds er i øvrigt en glimrende brancheforening for de friluftsvejledere, der mener, at kvalitet og sikkerhed i forhold til deres arbejde, bør komme i første række.

Derudover er Dansk Vejlederkreds de eneste, der har formået at skærpe både politikernes og mediernes opmærksomhed i forhold til de tydelige sikkerhedsproblemer friluftsbranchen generelt lider under, når det gælder sikkerhed.
Således har Dansk Vejlederkreds f.eks. været hovedkilde til de oplysninger, som artikelserien i JyllandsPosten for ganske nylig byggede på, og således vil vi vedblive med at samle og offentliggøre kendsgerninger om den danske friluftsbranche.

Så før du eventuelt får din forening op at køre, og før den bliver stærk nok til at kunne give Dansk Vejlederkreds et modspil, så vil jeg fastholde, at det er nok snarere er mig, der sidder på indflydelsen mht. den fremtidige friluftspolitik. Synd for dig.

Medmindre, selvfølgelig, at du har lyst til at deltage i udformningen af denne politik.
For Dansk Vejlederkreds er, modsat din såkaldte forening, hverken en kræsen eller en elitær forening.
Der er derfor også plads selv til dig, hvis du er interesseret og iøvrigt vedkender dig vedtægterne.

Jeg ser frem til at høre dine svar.
Med venlig hilsen


Sara Nielsen


PS: Dit svar til mig vakte iøvrigt en del opsigt på debatsiden for friluftsvejlederuddannelsen på CVU-Vest, da det blev lagt ud der i forlængelse af din invitation til at medvirke i arbejdet for en ny forening.
Det giver sikkert en masse goodwill til din ide.
Sådan er der jo så mange måder at hverve medlemmer på...
Lidt om Lars Andersen?

Lars Andersen lægger op til at være uddannet på den statsstøttede friluftsuddannelse på:
- CVU Midt-Vest i Viborg, der afvikles sammen med
-
Vesbæk Center for Friluftsuddannelse,
- Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg og
-
Viborg-Seminariet,
hvor han bl.a. har haft Christian Taftenberg som underviser i klatring og i, hvordan man tilrettelægger klatreaktiviteter.

Se mere om Christian Taftenberg og hans sikkerhedsproblemer i forbindelse med undervisning i og tilrettelægning af klatring her.

Dermed er der lagt til, at de sikkerhedsproblemer, som Christian Taftenberg på mange punkter har vist, at han har, når det gælder klatreaktiviteter, også risikerer at blive videreført hos dem, som han har undervist, herunder bl.a. Lars Andersen.
At dette ikke blot er et paranoidt skrækbillede synes bl.a. at fremgå af hjemmesiden for Lars Andersens firma, Rådal Friluftsliv, hvorom det på firmaets hjemmeside bl.al. fremgår, at:

“Jeg instruerer i havkajak, klatring, overlevelsesture og fjeldvandring.”
Endvidere indeholder forsiden billedet her ved siden af, som stammer fra uddannelsen, hvor man iflg. Lars Andersen var i Norge for at klatre klipper med Christian Taftenberg som “instruktør”!
Iflg. Lars Andersen den eneste undervisning, han har modtaget i klippeklatring!
Som det bl.a. kan ses, så foregik også klippeklatringen uden hjelm, ligesom tilfældet var ved Christian Taftenbergs uheld med skoledrengen fra Spøttrup...!

Man må stærkt håbe, at den nævnte ulykke nu kan være med til at åbne øjnene for nødvendigheden af autorisationer på de sikkerhedskrævende friluftsområder på alle statsfinancierede friluftsuddannelser.
Både som ansættelseskrav til underviserne og som beståelseskriterie for de studerende.
Alt andet kan kun ses som symptomer på en forældet tankegang, der alene kan tjene kortsigtede kollegiale eller nepotiske formål, og som i hvert fald ikke tjener hverken de studerende eller disses kommende kunder og deres pårørende.

Baggrund:

Selv om det i mange år har været kendt og praktiseret i en række andre lande, at man indsamler og offentliggør oplysninger om klatreuheld, så har der ikke været en oversigt eller analyse af lignende art i Danmark.

De senere års stærkt stigende interesse for friluftsaktiviteter, herunder klatring, har tilsyneladende medført en tilsvarende stigning i antallet af uheld.
Dermed er behovet for at kunne danne sig et overblik over uheldene og de bagvedliggende årsager også steget.
Dansk Vejlederkreds har derfor lavet en oversigt over friluftsrelaterede uheld i et forsøg på at skabe klarhed over uheldenes omfang og karakter.
Du finder oversigten over friluftsrelaterede uheld her.


Du kan også se vores sikkerhedsside her:


©


© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.