Klatreuheld på Bornholm. Oversigt over uheld ved klatring. Dansk Vejlederkreds' side om sikkerhed i friluftsliv. Klatring. Træklatring. Klippeklatring. Tr?klatring. Friluftsliv. Rapelling. Bjergbestigning. Information, dokumentation advarsler og afsløringer. Klatresikkerhed. Sager om natur- og friluftsliv. Afsløring af sikkerhedsproblemer hos både private og offentlige kursusudbydere, bl.a. i klatring. Sikkerhed. Debat. Kvalitativ udvikling af dansk friluftsliv, træklatring mv. Autorisation i klatring og træklatring.Brancheforeningen for professionelle vejledere i natur- og friluftsliv. Dansk Vejlederkredss

©

Uheld ved klatring og klatreaktiviteter
på Bornholm.

Dansk Vejlederkreds har hermed “fornøjelsen” at præsentere den første oversigt over klatreuheld på Bornholm og dermed også i Danmark.

I takt med den store og fortsat stigende interesse for friluftsliv og friluftsaktiviteter har vi også oplevet et stigende behov for at få et overblik over relaterede uheld i det hele taget og over klatreuheld i særdeleshed.

Nedenstående oversigt er et første skridt i den retning.
Det er vort håb senere at kunne udvide denne oversigt, så den også inkluderer uheld i det øvrige Danmark og på f.eks. Kullen i Sverige.

Uheld ved klatring og klatreaktiviteter på Bornholm:
Dato
Ulykkens art
Ulykkesbeskrivelse
Forsøg på forklaring, kommentarer
Konklusion
Ca. 1978 Førstemands-klatring på klipperne ved Kælderhalsen. Førstemands-klatring på klipperne ved Kælderhalsen. Selv om der blev brugt reb, blev der tilsyneladende ikke sat sikringer undervejs. Klatring med reb uden mellemsikringer svarer til soloklatring. (Potentielt farligt).
Ca. 1986 Abseil på spejlvæggen ved Opalsøen. Ulykken skete efter det oplyste under et kursus, hvor den abseilende blev sendt ned uden hjelm og sikret alene med en prussik.
På vej ned kom kursisten til at vendt rundt og slog dermed nakken ind i klippen, hvilket medførte åbent kraniebrud.
Dermed låste prussikken, og kursisten blev hængende bevidstløs ca. halvvejs nede på den ca. 45 meter høje klippevæg.
Dette voldte tilsyneladende de ansvarlige en del problemer, og der gik en rum tid, inden det lykkedes at få skadelidte ned, vist nok ved at prussikklatre op ad rebet til kursisten, klippe denne over i selen, overskære den låste prussik og derefter abseile ned med den tilskadekomne.
Når folk abseiler første gang, kommer de let til at give reb hurtigere, end fødderne kan følge med til.
Det medfører risiko for, at baghovedet rammer ind i klippen.
At “sikre” urutinerede med prussikslynge under abseil kan være et sikkerhedsproblem.
Dels kan man ikke forvente, at de kan løsne prussikken, hvis den låser sig ved et uheld, dels kan det være vanskeligt at få en tilskadekommen person ned, hvis denne hænger i en låst prussikslynge.
Endelig kan man ikke forvente, at nybegyndere kender til eller forstår problemerne med faldfaktor og brudstyrke ved brug af prussik.
Brug ikke prussik med urutinerede/nybegyndere.
Brug heller ikke prussik til at sikre disse med.
Lær klipperednings-teknikker og 1.-hjælp.
Brug hjelm.
Oktoberr, 1992 Førstemands-klatring på Helligdoms-klipperne. Førstemand falder ca. halvvejs oppe på “Det tårnhøje helvede” og river tre sikringer ud i styrtet.
Hun lander på ryggen på klipperne ved/i havet, hvor hun øjeblikkeligt bliver gennemblødt. Da det er oktober medfører det også, at hun, udover de konkrete skader, meget hurtigt bliver kold.
Hun klager over ondt i ryggen, men bringes i rebrygsæk op til stien, hvor Falck bringer hende til skadestuen.
Her konstateres desuden skader på låret.
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok fast i klippen.
I tilfælde af et uheld, kan konsekvenserne af hypothermi hurtigt blive alvorligere end konsekvenserne af de konkrete skader.
Lær at sætte sikringer hos kompetente folk.
Lær klipperednings-teknikker og1.-hjælp.
Medbring evt. sovepose og liggeunderlag.
November, 1994 Toprebsklatring /rebbane i /fra træer. Deltageren falder lodret ned, fordi det ikke kontrolleres, at denne har klippet sig på rebbanerebet, inden hun skal køre ned ad dette fra toppen af træet.
Hun falder ca. 10 meter direkte i jorden, men slipper med chock og blå mærker.
Ved rebaaner bør der anvendes sekundært sikringsreb hele vejen.
Derudover kan det være problematisk at lade sikkerheden være afhængig af ukyndige deltageres evne til at forstå og til at udføre bestemte handlinger.
Få professionel autorisation, inden du arrangerer klatreaktiviteter kommercielt.
Sommer, 1995 Førstemands-
klatring på klipperne nord for Vang.
Førstemand falder og river sikringer ud i styrtet.
Han rammer sikringsmanden og brækker ben/fod.
Også sikringsmanden får skader.
Begge sejles ud med båd, hvorefter de køres på skadestuen.
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok.
Visse steder er mindre tilgængelige end andre og man bør måske derfor også tænke på redningsmuligheder på forhånd.
Dårligt vejr ville måske have umuligt en redning med båd.
Lær at sætte sikringer hos kompente folk.
Lær klippe-rednings-teknikker og 1.-hjælp.
Overvej rednings-muligheder.
21. oktober 1995 Toprebs-
klatring på klipperne syd for Vang.
Andenmanden hænger sig ud i rebet efter at have klatret ruten.
Rebet og alle topsikringerne falder ud, og klatreren styrter ned.
Hun rammer jorden ved siden af en stor spids sten.
Hun bliver stærkt forslået, og har smerter i flere uger efterfølgende.
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok.
Topsikringen bestod bl.a. af en friend og en copperhead.
Lær at sætte sikringer hos kompente folk.
Friends kan være problematiske i en topsikring, da de kan bevæge sig.
Copperheads er uegnede til topsikringer.
(Vist nok)
Oktober 1996
Abseil (rapelling) fra bro v. Gudhjem. Oplevelseskursus med rapelling fra bro.
Kursisten får sele på og sendes ud over rækværket.
Da hun læner sig ud, mærker hun, at hun glider ud af selen.
Selen er ikke spændt.
En medkursist springer til og får fat i kursistens hår, flere kommer til og griber fat i armen for at hive hende ind igen.
Resultatet er skader i nakkemuskulatur og en skulder, der gik af led i forsøget op at redde hende.
Instruktøren lod ikke til at kende til, hvordan manspændte den pågældende sele. Desudenlodhan ikke til at kontrollere, atden sad korrekt.
Den overordnet ansvarlige for kurset befandt sig ved foden af rebet, 25 meter under broen g havde dermed ikke mulighed for at kontrollere, at tingene foregik forsvarligt.
Sørg for at have en indbygget rutine med ekstracheckning af alle sikkerheds-bærende funktioner.
Få autorisation inden du arrangerer klatreaktiviteter kommercielt.
17. november, 1996 Klippeklatring i Hammerbruddet. På klipperne til højre for Fætter Guf. Førstemanden er kommet op og sidder i toppen og sikrer.
Andenmanden er næsten oppe, da han løsner et antal store sten, der falder ned og rammer den tredje mand, der står ved foden af ruten.
Hjelmen slås af, en sten rammer hovedet og en anden rammer hans hånd.
Han får åbent kraniebrud og alvorlige skader på hånden.
Løse sten er nok én af de største risici ved klippeklatring.
Særligt de gamle stenbrud er løse.
- Der bør ikke stå flere end højst nødvendigt direkte under en rute, hvor andre klatrer eller befinder sig ovenfor.
- Hjelm er et “must”.
Det er ikke klarlagt, om hageremmern var spændt i det aktuelle tilfælde.
Brug hjelm.
Spænd hageremmen.
Bevæg dig yderst forsigtigt.
Råb “Sten”, hvis du løsner sten.
Sørg for, at der aldrig findes unødvendige folk under ruten.
16. august, 2001 Førstemands-klatring ved klipperne, syd for Vang. Efter at have sat 4 sikringer falder 1-manden, ca. 10-12 meter over jorden.
Han river de 2 øverste sikringer ud i styrtet og rammer klipperne ved foden af ruten.
Hentes ud af Falck og overføres til Rigshospitalet med helikopter.
Alvorlige rygskader.
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok.
Ruten er svær og kræver derfor overskud for at sikre forsvarligt.
Lær at sætte sikringer hos kompente folk.
Hvis ruten er svær, så er det værd at overveje, om man skal klatre en lettere rute eller , om man skal opsætte topreb.
20. august, 2001 Rebbane ved Opalsøen. Oplevelseskursus med rebbane (deathslide).
Kursisten rammer klippen på vej ned ad rebbanen.
Lårmusklen beskadiges.
Rebbanen forløb tværs over Opalsøen og var sat op med et 10 mm. statisk reb. Den var ikke spændt tilstrækkeligt op i relation til banens længde.
Da deltagerne forlod klipperne ca. 8-10 meter over søen, kørte/faldt de nærmest lodret ned langs klippesiden, før de ramte vandet.
Uheldet skete under efteruddannelse af gymnasielærere mht. mulighederne for at bruge friluftsaktiviteter i undervisningen.
Opsætning af rebbaner, særligt over lang afstand, kræver god forståelse for reb.
Få autorisation inden du arrangerer klatreaktiviteter kommercielt.
Juni, 2003 Abseiling / rapelling v. Bobbebroen v. Gudhjem På Hjemmeværnets nye såkaldte rapelleinstruktøruddannelse trænes nødprocedurer med nedbringning af fastlåst abseiler.
Der benyttedes IKKE nedsænkbart system.
I stedet abseilede "rapelleinstruktøraspiranten" ned til den "nødstedte", fastlåste abseiler (der i virkeligheden er instruktør på rapelleinstruktøruddannelsen), i et parallelt reb for der at låse den "nødstedte" fast i sin sele og siden skære den "nødstedtes" reb over.
Imidlertid "lykkes" det at skære begge reb over i stedet, så både "rapelleinstruktøraspirant" og "nødstedt" falder til jorden med "rapelleinstruktøraspiranten" nederst og den "nødstedte" (egentlige instruktør i situationen) ovenpå.
Rapelleinstruktøraspiranten blev kørt på skadestuen og indlagt på sygeshuset og siden sendt hjem på krykker.
Det kræver kraft at skære et belastet reb over.
Da kniven derfor nåede igennem rebet, var der selvfølgelig en alvorlig risiko for, at den fortsætter sin vej med stor kraft og dermed risikerer at skade både personer og øvrigt sikkerhedsudstyr, herunder det bærende reb.
Da alt dette samtdigt skal gennemføres i en situation, hvor den, der hænger nede på væggen, oven i købet er i panik / i smerter / bevidstløs (hvis f.eks. halstørklædet er kørt ind i abseilredskabet og dermed reelt strangulerer deltageren), så er der al mulig grund til ikke at benytte denne metode ved gennemførese af abseilaktiviteter med nybegyndere.
Den aktuelle "instruktør" var tydeligvis ikke opmærksom på risikoen for, at den "instruktør", som han formodedes at skulle uddanne, kom til at skære begge reb over ved at skære den forkerte vej med kniven.
Derudover var den aktuelle instruktørs sikkerheds- og erfaringsmæssige baggrund særdeles tvivlsom, idet denne tidligere var gået op til og dumpet ved en KAL© (Klatre-Aktivitets-Leder©) -prøve i træklatring.
Selv, hvis den aktuelle "instruktør" havde bestået KAL©-prøven, så ville dette jo ikke i sig selv have godtgjort eller berettiget til, at han kunne forestå uddannelse af f.eks. rapelleinstruktører.
Se mere om kompetenceniveauer.
Man kan med en vis rimelighed spørge dels, hvad Hjemmeværnet overhovedet og dels, om Hjemmeværnet har den nødvendige ekspertise til at uddanne dem forsvarligt?

Brug iøvrigt nedsænkbart system ved tilrettelæggelse af abseil / rapelling.

Det er desuden problematisk at basere sikkerheden ved gennemførelse af klatreaktiviteter på, at den ansvarlige dels husker en kniv og dels i det hele taget kan håndtere denne i en presset situation for enden af et reb midt på en væg eller eller en klippe mv.
Hvis anbefalingerne i KAL©-normerne vedr. tilrettelæggelse af abseil/rapelling for nybegyndere havde været fulgt, så kunne uheldet ikke være sket.

Sæt ikke personer, der bevisligt ikke kan fungere på et givet sikkerhedsniveau, til at undervise andre på et niveau, der ligger adskillige kundskabs- og erfaringstrin højere!

© Dansk Vejlederkreds
© Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.

Baggrund:

Selv om det i mange år har været kendt og praktiseret i en række andre lande, at man indsamlede og offentliggjorde oplysninger om klatreuheld, så har der ikke været en oversigt eller analyse af lignende art i Danmark.

De senere års stærkt stigende interesse for friluftsaktiviteter, herunder klatring, har tilsyneladende medført en tilsvarende stigning i antallet af uheld.
Dermed er behovet for at kunne danne sig et overblik over uheldene og de bagvedliggende årsager også steget.
Nærværende oversigt er et forsøg på at opfylde dette behov.


Flere uheld:

Bornholm er et relativt lille klatreområde.
Transporttider, fraværet af borebolte i klipperne, de praktiske besværligheder ved at opsætte topreb på store dele af klipperne og ikke mindst traditioner har været med til, at Bornholm som klatrested kun får besøg af en brøkdel af det antal klatrere, som besøger f.eks. Kullen.
Alligevel indeholder vores oversigt 10 uheld.
Derudover er der næppe tvivl om, at der har været et væsentligt større antal tæt-på-uheld..
Et par eksempler på sådanne tæt-på-uheld på Bornholm på vores sikkerhedsside.

Dansk Vejlederkreds har desuden bl.a. kendskab til mere end 40 uheld gennem de seneste 10 år i forbindelse med klatring alene på Kullen, og der har uden tvivl været flere, som vi ikke kender til.
Lægger man dertil tæt-på-uheld og “close calls”, så kommer vi op på et betragteligt antal situationer, der burde mane til eftertanke og som desuden kunne give stof til en mere systematisk analyse af årsagerne.

Indsamling, analyse og offentliggørelse af oplysninger om uheld er efter vor mening en af de bedste måder at undgå eller i hvert fald at minimere antallet af uheld ved at gøre det synligt, hvor der kan være behov for særlig agtpågivenhed og på, om der er grund til eventuelt at revidere sikkerhedsrutiner mv.


Fortsat rapportering:

Vi vil hermed opfordre alle, der har oplysninger om andre klatrerelaterede uheld, både på Bornholm, i det øvrige Danmark og på Kullen i Sverige til at rette henvendelse med disse oplysninger.
Det har undret os lidt, at Dansk Bjergklub tilsyneladende ikke tidligere har foretaget en sådan systematisk indsamling og videreformidling af oplysninger, og vi håber og opfordrer til, at også Dansk Bjergklub fremover vil være med i dette arbejde.

Selv om ulykkesrapporteringen vil være helt anonymiseret, når den offentliggøres, er det vigtigt, at man ved indrapporteringen medleverer så mange og detaljerede oplysninger som muligt af hensyn til muligheden for eventuelt at indhente supplerende oplysninger og for at sikre troværdigheden af disse.
Men. Oplysningerne vil altså, som nævnt, kun vil blive offentliggjort i anonymiseret tilstand.

Kun gennem anonymitet tror vi, at det er muligt fremover at sikre en indrapportering, der inddrager tilstrækkeligt mange uheld til, at ovesigten bliver dækkende og dermed anvendelig.


Kommentarer, forbedringsforslag og ikke mindst
henvendelser med oplysninger om uheld kan ske
til Dansk Vejlederkreds

Vi håber, at denne oversigt kan være med til at understrege, at klatring kan være farligt.
Vi håber også, at den kan være med til at forhindre unødige uheld i fremtiden ved at gøre det muligt at lære noget af andres uheld.

God læsning -og fortsat god klatring.

©


© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.