©

Sammenbinding af fladbåndstape:
Tapeknude
eller
dobbelt fiskerknude, 8-talsknude, dobbelt fiskerknude.


Baggrundsinformation, kilder og dokumentation.

Et antal situationer tyder på, at der i Danmark gennem de senere år er opstået en række omsiggribende misforståelser omkring, hvilke knuder, der er mest sikre til sammenbinding af båndtape ved klatring.

Med disse sider håber vi dels at kunne redegøre for, hvorfra nogle af disse misforståelse stammer og dels at fremlægge dokumentation for, at
TAPEKNUDEN ER DEN ENESTE KNUDE, SOM DET GENERELT KAN ANBEFALES AT BRUGE TIL SAMMENBINDNG AF BÅNDTAPE VED KLATRING.


A.
Dokumentationen er groft set entydig og omfatter minds 20 autoritative kilder.
Se dokumentationen.

B.
Dokumentationen underbygges af uheld.
Se mere om uheldet.

På trods heraf har der været et antal situationer, der tydeligt viser, at en række mennesker forsøger at videreformidle en tilsyneladende farlig sikkerhedspraksis.

C.
Problemet med udbredelse af falske knuder understreges således bl.a. af Torbjørn Ydegaards falske "oversættelse" af en britisk instruktionsbog i klatring, hvor der bevidst, vildledende og i strid med forfatterens originaltekst anbefales en falsk knude til sammenbinding af båndtape.
Se en kort beskrivelse af problemet.
Se hele dokumentationen.

D.
Tilsvarende er det dokumenteret, at Dansk Bjergklub (DB) ikke underviser i brugen af tapeknude til sammenbinding af båndtape på deres begynderkurser, men derimod i den falske dobbelt-fiskerknude (Et udtryk fra præsidenten for UIAAs sikkerhedskommision, Pit Schubert).
Se dokumentationen.

E.
Der har på Dansk Bjergklubs debatside været en debat om det forsvarlige heri.
Læs de centrale indlæg i denne debat i deres helhed fra DBs debatside i efteråret 2001 og fra sommeren 2002.

F.
Desværre har Dansk Bjergklub forsøgt at forhindre denne nødvendige sikkerhedsdebat.
Således "truede" bestyrelsesmedlem, Henrik Ljunggreen, bl.a. med at lukke debatsiden for ikke-medlemmer, hvis debatten ikke blev stoppet. Se truslen.
Efterfølgende har man fulgt op på denne "trussel" ved at udøve censur og uden videre at fjerne adskillige indlæg om sikkerhedsproblemer ved klatring straks efter, at de blev lagt ud.

G.
På deres hjemmeside har DB nu i stedet lavet en særlig side alene vedrørende sammenbinding af båndtape.
Her forsvarer DB sin praksis ved alene og ude af sammenhæng at bringe Peter Harremoes' indlæg fra ovennævnte debat, hvori han forsøger at affærdige hele problematikken ved at påstå, at der skulle være tale om forældet dokumentation fra 1980'erne.
Dette er imidlertid direkte forkert
Da DB har valgt at lade den forkerte påstand stå uimodsagt i og med, at de til debatten hørende debatindlæg er fjernet, er det også en ensidig og farlig sikkerhedsanvisning.
Læs dokumentationen for, at der ikke er tale om forældet information men tværtimod om den allerseneste viden.

H.
Af denne dokumentation fremgår det, at DBs praksis med undervisning i sammenbinding af båndtape med f.eks. dobbelt fiskerknude, dobbelt halvstik og ottetalsknude kan være farlig.
Der fremgår endvidere, at præsidenten for UIAA's sikkerhedskommision kalder groft set alle andre knuder end tapeknuden for falske, herunder dobbelt fiskerknuden.
Se dokumentationen.

I.
Dette bekræfter Pit Schubert for en ordens skyld også så sent som i april 2002 i et brev.
Samtidigt gør han opmærksom på, at han ikke har planer om, at andre sin tidligere og entydige anbefaling af udelukkende at bruge tapeknude i sin kommende udgave af bogen, "Sicherheit und Risiko in Fels und Eis", der udkommer til efteråret 2002.
Se dokumentationen.
Af denne frmgår det også, at brudstyrken i alle falske knuder kun er 6 kN på enkelttape.
Nedenfor kan du se, hvorledes DB- og UIIA- godkendte instruktører også i efteråret 2002 binder båndtape med andet end tapeknude. Bemærk, at tapen ikke er lagt dobbbelt (i en slynge).

J.
DBs afvigende og potentielt farlige praksis underbygges ydermere gennem dokumentation af praksis fra instruktør i klubben og formand for uddannelsesudvalkget i Dansk Bjergklub, Jacob Rømer overfor en gruppe af skoleelever.
Se en kort beskrivelse af den situation.
Se dokumentationen.

K.
Af oplysninger fra en af producenterne af både tubular og flad båndtape, BEAL, fremgår det også, at:
"Tubular for flexibility or flat for greater sturdiness, tapes are used particularly as belay loops.
They must always and only be tied with a tape knot."

Det fremgår endvidere, at det er et krav for at opfylde EU-norm, EC 565, at båndtape, uanset type, sammenbindes med en tapeknude.
DBs anbefalinger af og undervisning i sammenbinding af båndtape med en dobbelt fiskerknude lader derfor også til at stride imod CE-kravene for brug af båndtape, ligesom det dermed også strider imod UIAAs krav, er forudssætter, at CE-normen følges.

L.

Censur i Dansk Bjergklub
forhindrer medlemmerne i at få kendskab til dokumenterede sikkerhedsproblemer og i at deltage i debatten.

DBs bestyrelse udøver censur på deres debatside med det formål at forhindre medlemmer og andre læsere af debatsiden at få kendskab til dokumentationen omkring sikkerhed ved klatring.
Således sletter DBs bestyrelse veldokumenterede indlæg om sikkerhed ved klatring, så snart de er lagt ud på debatsiden.
Se mere om denne censur.
Se det ¯farlige¯ slettede indlæg, som medlemmerne af Dansk Bjergklub ikke måtte læse.
Yderligere mindst 3 indlæg, der har forsøgt at forklare medlemmerne af DB, at de var underlagt censur blev skyndsomst fjernet få timer efter, at de var blevet lagt ud.
Læs det andet bortcensurerede indlæg.
Læs det tredje bortcensurerede indlæg.
Læs det fjerde bortcensurerede indlæg.

Læs Dansk Vejlederkreds' konklusion på debatten.


Forkert "oversættelse" af klatreinstruktionsbog.

I Torbjørn Ydegaards (TY) "oversættelse" af Turlough Johnstons bog, "Rock climbers manual", udgivet i Danmark på Skarv /Høst & Søn ("klatring -in indføring"), oversætter TY bevidst bogen forkert og i strid med forfatterens specifikke anvisninger om det modsatte.
I den engelske originaludgave hedder det således bl.a.:
"This knot (The tape knot) is considered to be the only suitable knot for tying together the ends of tape sling” (p. 61).
I TY's "oversættelse" bliver dette til:
"Dobbelt fiskerknude er et bedre alternativ" (end tapeknuden). (p. 61).!!

Dette er kun et blandt flere eksempler på fejlagtige ovesættelser, der på flere områder er direkte farlige.

Forlaget har efter lang tid på direkte foranledning af Dansk Vejlederkreds og siden også Turlough Johnson selv måttet erkende fejlen og har på den bagrund indrykket dementi i diverse tidsskrifter, ligesom de har måtttet indlægge rettelsesark i restoplaget af bogen.

Dansk Vejlederkreds tager afstand fra og advarer imod, at TY "oversætter" en bog i direkte strid med forfatterens eget udtryk.
Uden at gøre opmærksom herpå.
Oven i købet med potentielt farlige fejl.
Du kan se mere om denne ejendommelige sag her.


Se et par af de øvrige sager, som Torbjørn Ydegaard har været involveret i omkring
Amtscentralen i Sønderjylland og
DGi.
Se nærmere om begge sager her !


Uforklarlig sikkerhedspraksis blandt "klatreinstruktører" i Dansk Bjergklub?

Vi har desværre også måttet konstatere, at Dansk Bjergklub (DB) tilsyneladende ikke kender til denne dokumentation.
I hvert fald accepterer DB, at deres klatreinstruktører bruger andre knuder end tapeknuden (f.eks. dobbelt fiskerknude, 8-tals-øje og dobbelt halvstik) til sammenbinding af fladbåndstape (oven i købet på kommercielle kurser, som legitimeres med DBs instruktørstandard).
Se dokumentationen.

Derudover underviser DB i brugen af dobbelt fiskerknude til sammenbinding af bånetape på deres begynderkurser.

Vi har forelagt DB spørgsmålet om, hvorvidt de accepterer, at deres instruktører f.eks. bruger både
- dobbelt fiskerknude og
- ottetals-øje
til sammenbinding af fladbåndstape, som man kan se visse DB-klatre-instruktører gøre,
bl.a. på kommercielle klatrearrangementer udenfor klubregi, hvor den UIAA-godkendte instruktøruddannelse spiller en central rolle i markedføring, både alment og konkret med reklamematerialer på stedet.

DB har ikke ønsket at forholde sig til eller at svare på spørgsmålene!

Ydermere udøver DB kraftig og ensidig censur på deres "debat"side, hvor de sletter indlæg, der dokumenterer sikkerhedsproblemer i DB, så de ikke kommer til medlemmernes kendskab.
Se mere om dette her.


Kilder:

1.
- Alan Fyffe: "Handbook of climbing", (p. 42):
"the tape knot is the most suitable...”

Alan Fyffe er uddannelsesleder for BMC (British Mountaineering Council).
Dansk Bjergklub anbefaler iøvrigt denne bog i forbindelse med deres kurser.
2.
- Peters et al. (Ed): "Mountaineering, the freedom of the hills" ( p. 94): "
...tape knot, is used most often to tie a length of tubular webbing into a runner.”
Meget omfangsrig amerikansk referencehåndbog,

3.
- Bill Birkett: "Modern rock and ice climbing” (p.92):
"This (the tapeknot) is the only really suitable knot for tying tape ends together.”
Håndbog fra den anerkendte Lakeland.klatrer,

4.
- Turlough Johnston i den ENGELSKE (original)udgave af "Klatring -en indføring" (
altså ikke den, der er "oversat" til dansk af Torbjørn Ydegaard) ( p.61):
"This knot (The tape knot) is considered to be the only suitable knot for tying together the ends of tape sling”
Se mere om den fejlagtige og farlige "ovesættelse" af Turlough Jonstons bog til dansk.

5.
- Garth Hattingh: "Klatrehåndbogen" (Gyldendal, 1999) ( p.57):
"Bændelknude
(Tapeknude). Den eneste rigtigt sikre måde at binde en slynge på)”
Bogen har forord af Chris Bonington.

6.
- Den Norsk Turistforening, Bregruppen, Breboka (p. 44):
"Bandknuten...er den einaste som kan brukast til sammenknyting av band. Dei andre glir opp.”

7.
- Pete Hill og Stuart Johnston: The Mountain skills. Training handbook. (2000) (p. 87):
"The tape knot is ... the best way of securing the sling..."

8.
- Pit Schubert: "Sicherheit und Risiko in Fels und Eis” (1997 og nov. 2001)
Alle tegninger i denne bog (mere end 20) med sammenbundet båndtape viser, at dette er gjort med tapeknuden.
Desuden advarer Pit Schubert specifikt (p. 171) imod brugen af dobbelt firskerknude (oversat)
"It could not have been...the false knots [for tying together tape) such as the overhand knot, the figure of eight knot, the fisherman’s knot and the double fisherman’s knot...”
For at slå fast, at dette er de seneste opdaterede informationer understreger han også dette i den seneste udgave af bogen fra november 2001, hvori han skriver:
"Es konnte kein falscher Knoten gewesen sein... wie der Sackstick, der Achterknoten, der Spierenstick und der Doppelte Spierenstick..."
Spierenstick betyder dobbelt fiskerknude, som det bl.a. frmgår af nedennævnte.
Som det desuden fremgår af vor dokumentation, anvender DB-instruktører flere af disse "falske" knuder i forbindelse med kommercielle klatrekurser for f.eks. skoleelever og i forbindelse med uddanelse af nye instruktører.
Derudover underviser DB i brugen af dobbelt fiskerknude til sammenbinding af bånetape på deres begynderkurser.
Pit Schubert er præsident for UIAA's sikkerhedskommisionen.
Pit Schubert er desuden leder af sikkerhedssektionen i Deutche AlpenVerien (DAV)

9.
- Pit Schubert: "Alpine Felstechnik" (p. 90-91) (oversat), at
"The previously mentioned knots; the overhand knot, the figure of eight, the fishermans knot and the double fishermans knot does not hold in tapematerial.”
Og for at slå det helt fast: ((Pit Schuberts fede typer) (oversat), "ONLY THE TAPEKNOT WORKS ! ”.
Præsidenten for UIAA's sikkerhedskommision, Pit Schubert slår altså dette fast i 2 af hans referenceværker.

10.
- Ron Fawcett, Jeff Lowe, Paul Nunn and Alan Rouse: "Climbing" (p. 39):
"Tape knot. This is the only suitable knot for tying tape loops.”

11.
- Dansk Bjergklub: Kursusmateriale til begynderkursus fra 1990, p.18.:
"Tape må kun bindes sammen med den viste tapeknude.”

12.
- Steve Ashton: Rock Climbing techniques. (p. 54)
The tape-knot:"Only knot suitable for joining tape."

13.
- Pete Livesey; Rock climbing, (p. 41);
"The tape knot: Use - the only knot that can be used to tie tape slings”

14.
- Norsk Klatreforbund anbefaler tapeknuden til sammenbinding af båndtape.

15.
- Svensk Klätterförbund og Per Calleberg: Klippklättringsboken (1994) (p. 87):
"Till band rekommanderas ofta i litteraturen, att man använder vattenknuten. (Tapeknuden).
Den är smidig och snygg och fungerar bra, om man har gjort den ordentligt."


16.
- Også Australierne lader til entydigt at anbefale en tapeknude.
Således kriver Emergency Management Australia i deres omfattende referenceværk:
Australian Standard for General Rescue (Kpt 4)
(1997), at:
"THE USE OF TAPE
As previously stated, tape is normally used in the form of sewn or tied slings
for all manner of anchorage tasks, improvised harnesses, casualty slings and
other attachments. Where tape is tied to form slings, the only safe knot is the
Tape Knot"


17.
- Tom Moyer har lavet en undersøgelse af tapeknudens holdbarhed.
“I believe it is completely safe to use as long as it is checked and found to have sufficient tails before loading.”
Han konkluderer desuden, at man helt i overensstemmelse med Pit Schuverts bemærkninger skal huske at checke knuden en gang iemellem for, at den ikke løsner sig. Dog løsner den sig ikke ved en vedvarende balstning.
Men som han gør opmærksom på, skulle der iflg hans tests mere end 806 gentagne af- og belasninger til, før knuden løsnede sig, hvilket svarer til f.eks. 806 toprebsforsøg fordelt med et i minuttet ove mere end 13 timer.
Mon ike de fleste når at checke deres knude i løbet af sådan en seance?

18.
- Rebproducenten, Beal skriver på sin hjemmeside om både fladbånds- og tubular tape, at:
"Tubular for flexibility or flat for greater sturdiness, tapes are used particularly as belay loops.
They must always and only be tied with a tape knot."


19.
- UIAA og CE.
Som det fremgår af ovennvænte, så lader brugen af tapeknuden på båndtape oven i købet til at være et krav for, at båndtape lever op til EUs krav, definerede i CE-norm EN 565.
Opfyldelsen af ovennævnte CE-norm er iflg. Peter Harremoes fra DB også et krav for, at opnå en UIAA-godkendelse.
Dermed lader DB til at være i direkte konflikt med sig selv.
På den ene side anbefaler DB en dobbelt fiskerknude, mens UIAA på den anden side lader til at kræve, at tape bindes med tapeknude.

20.
- Österreichische Bergrettung, Landesleitung Vorarlberg.
Af ovennævnte håndbog i bjergredning fra den østrigske bjergredningstjeneste fremgår det bl.a., at tapeknuden er den stærkeste knude til båndtape, ligesom det klart meddeles, at:
"Bei Bandschlingen darf kein anderer Knoten verwendet werden."

21.
- Dave Merchant: "Life on a line", 2. udgave, p. 56:
The Tape Knot (also known in the USA as a "water knot") is the strongest way of joining flat or tubular webbing apart from stitching. It is the only knot suggested for use in joining the ends of webbing together."

22.
- Nigel Shepherd; A manual of modern rope techniques, p.26, hvor det om knuder til sammenbinding af båndtape hedder, at man anvender "The tape knot...” og videre;
"Unlike the fisherman’s knot which shouldn’t be used in tape...”!
Dansk Bjergklub anbefaler iøvrigt denne bog i forbindelse med deres kurser.


Dansk Bjergklub bruger og anbefaler dobbelt fiskerknude til båndtape.

A. Som det fremgår af vor dokumentation, anvender DB-instruktører dobbelt fiskerknude til sammenbinding af båndtape i forbindelse med kommercielle klatrekurser for nybegyndere, f.eks. skoleelever, og den indgår i undervisningen i forbindelse med uddannelse af nye instruktører.

B. DB erkender desuden, at klubben underviser i brug af dobbelt fiskerknude på klubbens begynderkurser.
Som Henrik Ljunggreen skriver på klubbens debatside, sep 7 09:04:39 2001:
"DB anbefaler Dobbelt fiskerknude..."

C. Samtidigt erkender DB, at man IKKE underviser i brug af tapeknuden på klubbens begynderkurser, som Peter Harremoës skriver på DB's debatside, sep 7 23:56:44 2001:
"Dansk Bjergklub har for nogle år siden ladet tapeknuden udgå af pensum for begynderkursus...

D. Ydermere fremgår det, at DB på sine kurser tilsyneladende forklarer kursisterne, at tapeknuden skulle være mere farlig end dobbelt fiskerknude til sammenbinding af båndtape.
Som bl.a. Carsten Engedal udtrykker det på DB's debatside med anledning i, at præsidenten for UIAA's sikkerhedskommission, Pit Schubert citeres for at sige, at: “ALENE TAPEKNUDEN VIRKER” (Pit Schuberts fremhævning). (Pit Schubert: "Alpine Felstechnik" (p. 90-91)):
"Er det ikke i direkte modstrid med dét, man lærer på DB's begynderkursus, hvorfra jeg mener at huske, at
dobbelt fiskerknude er en bombesikker knude til både reb og tapeslynger, mens tapeknuden skulle kunne glide?"


E. I et senere indlæg samme sted, sep 8 13:48:21 2001 hævder Peter Harremoes desuden, at baggrunden for ikke at undervise i brug af tapeknude og i stedet anbefale f.eks. dobbelt fiskerknude skulle være, at DB har "tilpasset vores undervisning til nutidige forhold. Derfor er det heller ikke så relevant at henvise til ældre litteratur."
Dette er direkte forkert, som det dokumenteres i et senere indlæg.

Selv om Peter harremoes i samme indlæg gør opmærksom på, at han er medlem af UIAAs sikkerhedskommision, er Peter Harremoes på dette punkt i direkte modstrid med præsidenten for UIAA's sikkerhedskommision, der i den seneste udgave af hans bog, "Sicherheit und Risiko in Fels und Eis" fra november 2001 ord for ord gentager, hvad han slået fast gennem de seneste 15 år, nemlig at andre knuder end tapeknuden er "falske" og dermed farlige. Se tidligere.

Endvidere lader det til at være i direkte strid med UIAAs anbefalinger, der iflg. Peter Harremoes selv bl.a. forudsætter, at producenten følger CE-krav, EN 565.
Ifølge udstyrsproducenten, BEAL forudssætter det nemlig, at
"Tubular for flexibility or flat for greater sturdiness, tapes are used particularly as belay loops.
They must always and only be tied with a tape knot."

Det forekommer ironisk, at PH på den baggrund i sit indlæg, som i dag også fremstår som DB officielle sandhed om spørgsmålet, at:
"Jeg kan derfor forsikre dig om at Dansk Bjergklubs praksis ikke er i modstrid med UIAA's anbefalinger selvom det modsatte er blevet fremført her på konferencen."

I det før nævnte indlæg af Peter harremoes hævder han desuden, at "I Bjergklubben bør vi være indstillet på løbende at diskutere og revidere vore metoder, men naturligvis kun i det omfang argumentationen bunder i konkret viden, erfaring og indsigt."

Dansk Vejlederkreds håber, at dette ikke kun er tomme ord og ser frem til en saglig debat om spørgsmålet -til gavn for klatresikkerheden.


Uheld:

At anbefalingerne af at bruge tapeknude skyldes forældede informationer fremgår ydermere af en ulykke i Norge så sent som i 1999.
Her skete der en ulykke, som iflg. nordmændene netop skyldtes, at man ikke brugte tapeknude!
Et par klatrere klatrede med en topsikring af tape, som ikke var bundet med en tapeknude!
Den gled op efter halvanden times klatring.

Du kan læse mere om ulykken her!
Bemærk, at det forklares, at ulykken kunne være undgået med en tapeknude!


Konklusion.

Tapaknuden lader til at være den eneste knude, som det generelt kan anbefales at bruge ved sammenbinding af båndtape.
Dansk Vejlederkreds finder, at dokumentationen er klar og, at den taler for sig selv og, at der ikke burde være nogen anledning til at diskutere, hvilken knude, man bør anvende ved sammenbinding af båndtape, nemlig tapeknuden.

Ligeledes finder vi det også foruroligende, at Dansk Bjergklub tilsyneladende hverken forstår disse ting eller tager deres ansvar alvorligt.
Udover, at klubbens instruktører på klubbens begynderkurser altså underviser alene i brugen af dobbelt fiskerknude, så er det tilsyneladende også netop denne praksis, som DB-klatreinstruktører tilsyneladende benytter, når de f.eks. arrangerer klatring med skoleklasser.
I hvert fald kan vi dokumentere, at én af disse (der oven i købet hævder, at han uddanner nye klatreinstruktører, både i klubben og i hans private firma), anvender denne praksis og legitemerer både denne og hans kursusvirksomhed med, at han er UIAA-godkendt klatreinstruktør i DB.
Se dokumentationen.
Således undlader DB bl.a. helt at reagere på henvendelser herom.
Hvad der forekommer endnu værre er, at DB også udøver censur og sletter indlæg, der indeholder dokumentation for sikkerhedsproblemer i DB og for, at DB lyver om baggrunden for deres anbefaling af bestemte knuder.
Dansk Vejlederkreds finder det helt uacceptabelt, at bestyrelsen i DB bevidst tilbageholder vigtige sikkerhedsoplysninger fra deres medlemmer og med en uhørt bedrevidenhed beslutter, hvad medlemmerne kan "tåle" at læse og at kende til.

Dansk Vejlederkreds finder, at der er tale om uansvarlighed, når personer, der anvender ovennævnte "sikringsmetoder" kan legitimere "sikkerheden" i kommerciel klatring med skolebørn med, at de er autoriserede klatreinstruktører fra DB.
DB har efter Dansk Vejlederkreds' opfattelse et ansvar, både for at sikre, at deres "uddannelse" medfører, at instruktørerne kender til gængse sikringsmetoder i klatring og for at svare på (dokumenteret) kritik af "uddannelsen".

Dette ansvar lader DB desværre ikke til at leve op til.
Dette er bl.a. kommet til udtryk ved, at
DB helt har undladt at svare på henvendelser om konkrete sikkerhedsproblemer !.
DB i stedet har forsøgt at affærdige debatten ved at true med at lukke den !
DB overfor omverdenen har forsøgt at give indtryk af, at kritikken er baseret på forældede oplysninger selv om det bevisligt forholder sig omvendt !
DB forsøger at give medlemmerne et direkte vildledende og forkert indtryk, både af kendsgerningerne i spørgsmålet og af den rejste debat ved ensidigt at bringe Peter Harremoes indlæg som udtryk for de nødvendige oplysninger om sammenbinding af båndtape!
DB udøver massiv censur overfor ethvert indlæg, der stiller spørgsmål ved eller forsøger at debatter sikkerhedsspørgsmål.

På den baggrund er Dansk Vejlederkreds for nærværende derfor desværre tvungne til at tage afstand fra sikkerhedsniveauet på DB's såkaldte klatreinstruktøruddannelse.

Du er velkommen til at komme med kommentarer eller bemærkninger til Dansk Vejlederkreds.

©


© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.