Offentliggjort 19. januar 2004 03:00

Børns klatreinstruktører uddannes på tre timer
Af METTE ØSTERGAARD og NIKOLAJ WORM

Når skolebørn i Århus skal til friluftsarrangementer og udfordre sig selv med klatring eller rappelling, ligger ansvaret for deres liv og førlighed i hænderne på instruktører, der har fået blot tre timers undervisning. Som noget unikt i landet tilbyder Århus Kommune skolelærere og pædagoger et fem dages kursus i friluftsliv, hvor de kommende instruktører bruger omkring tre timer på at lære om klatring og rappelling.

Herefter kan de instruere skolebørn i, hvordan man kravler op i for eksempel et 30 meter højt træ. Og der er ingen grænser for, hvor højt børnene må klatre, eller hvor mange børn instruktørerne må have ansvaret for.

»Lærerne kan tage 50 børn med ud, hvis de vil, og klatre op indtil grenene er så tynde, at de knækker,« siger Poul Christiansen, der er leder af UNO-centeret, der tilbyder kurserne.

Skarp kritik
Christian Almer, der er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen for professionelle vejledere i natur- og friluftsliv, kritiserer uddannelsen voldsomt.

Han mener, det er teknisk umuligt, at uddanne sig til instruktør på mindre end et halvt år.

»Det er hovedrystende og helt uforsvarligt, at lave en såkaldt uddannelse på så kort tid. Enhver idiot kan jo melde sig til og derefter få ansvaret for andre menneskers børn,« siger han.

Han henviser til, at deltagerne ikke skal bestå nogen eksamen, for at få et diplom som instruktør. Kurset skal alene gennemføres.

UNO-centeret hører under Århus Kommune, der støtter lærere og pædagoger, der tager uddannelsen.

Dreng faldt ned
I efteråret faldt en dreng 15 meter ned fra et træ under en træklatring for omkring 100 børn i Skive og overlevede mirakuløst.

Skolebørnenes instruktør havde to klatrevægskurser og var ikke instrueret i at klatre i træer.

Alligevel ser lederen af UNO-kurserne ingen grund til bekymring.

»Det er jo ikke farligt at klatre i træer. På tre timer kan man sagtens lære at sætte baner op og instruere andre. Hvis der sker ulykker, er det fordi læreren ikke har fulgt uddannelsen ordentligt, eller rebet ikke er i orden. Træklatring er jo bare for sjov,« siger Poul Christiansen.

Formanden for skolelederne i Århus, Thorkil Andersen, mener, at kvaliteten af instruktøruddannelserne er i orden.

»Det er lærerens sunde fornuft, der styrer arrangementerne. Og den har jeg fuld tillid til. Men man kan selvfølgelig aldrig gardere sig mod uheld,« siger han.

Betænkelig formand
Den vurdering er formanden for Foreningen af Skolebestyrelser i Århus ikke enig i.

»Det er meget betænkeligt, fordi der er så stor risiko forbundet med at kravle højt i træer. Det er selvfølgelig noget, vi vil diskutere, for man kan overveje, hvor mange ulykker, der skal ske, før vi griber ind,« siger formand Solvejg Nielsen.

mette.oestergaard@jp.dk

Frit fald på 15 meter
Jyllands-Posten 19. januar2004, 1. sektion, side 2

Af Nikolaj Worm

»Heldet er brugt op. Derfor er de ansvarlige nødt til at handle nu.« Ordene kommer skarpt og entydigt fra Annemarie Østergaard. En torsdag i oktober sidste år får hun den opringning fra skolen, som alle forældre frygter. Under en oplevelsestur med Lem Skole på Salling svigter sikkerheden under en træklatring, så hendes 15-årige søn, Simon Østergaard, falder direkte til jorden fra 15 meters højde. Han bliver slået bevidstløs, men overlever mirakuløst uden alvorlige mén. Men Annemarie Østergaard kan ikke slippe tanken om, hvad der kunne være sket, og hvad der i morgen kan ske for en tilfældig skoleelev. »Simon kunne havde været død eller invalid i dag. Heldigvis gik det godt, og nu må vi bruge ulykken til at forhindre, at umyndige skolebørn bliver slået ihjel,« fortæller Annemarie Østergaard, der er erhvervspsykolog. I dag tre måneder efter er en skaldet plet i nakken eneste synlige spor på drengen efter den traumatiske oplevelse.
Sikkerhedsmangler
Træklatringen var arrangeret af Christian Taftenberg, der er ejer Midtjysk Klatre- og Rappelleteam. Han ønsker ikke at kommentere den konkrete ulykke, men Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af hans redegørelse til skolen og forældrene. I den skriver han, at: »omstændighederne var således, at min chance for at gribe ind ikke var gunstige,« og »man kan vurdere, om jeg har været tydelig nok i min instruktion af eleverne.« Redegørelsen afslører ifølge fagfolk flere sikkerhedsmangler. »Jeg anser det for at være uforsvarligt, at der kun er én instruktør, der står på jorden, når så unge og uerfarne elever skal klatre i 15 meters højde. Desuden virker det meningsløst og meget farligt at lade børnene åbne karabiner i toppen af træet, og de burde havde båret hjelm,« siger Christian Almer, der er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen af professionelle natur- og friluftsvejledere.
Ingen uddannelse
Christian Taftenberg indrømmer, at han efterfølgende har haft mange overvejelser på baggrund af ulykken. »Det har påvirket mig meget, det kunne være gået helt galt.« Christian Taftenberg har klatret siden 1988, men udover et par kurser i klatrevægsklatring har han ingen decideret uddannelse. »Jeg troede, jeg var god nok. Det gjorde jeg virkelig. Men efter ulykken har jeg brugt meget tid på at tænke over, om jeg nu også er det,« fortæller Christian Taftenberg, der håber, at den ulykkelige hændelse kan bruges konstruktivt. »Det er på tide, at man får styr på uddannelsen af klatreinstruktører, og vi må finde ud af, hvad man egentlig skal kunne for at have ansvaret for børn og unge. Der må komme nogle normer fra centralt hold. Om det kunne have afværget uheldet, er svært at vide, men jeg kunne have været mere skarp,« indrømmer Christian Taftenberg. Ifølge lovgivningen er det skolelederen, der har ansvaret for sikkerheden under friluftsaktiviteter i skoletiden, altså i dette tilfælde skoleleder Henrik Steninge fra Lem Skole. Han beklager det skete, men erkender samtidig, at han ikke kendte instruktørens baggrund. »Det er meget uheldigt, at det kunne ske. Jeg stolede på, at tingene var i orden, da den pågældende instruktør i flere år har lavet den slags her i området. Vi skal nu have undersøgt sikkerheden ved den slags aktiviteter, inden vi sender elever ud i noget tilsvarende,« fortæller Henrik Steninge. nikolaj.worm@jp.dk< mailto:nikolaj.worm@jp.dk> »Simon kunne havde været død eller invalid i dag. Heldigvis gik det godt, og nu må vi bruge ulykken til at forhindre, at umyndige skolebørn bliver slået ihjel« Annemarie Østergaard, mor

Lovløshed: Actionbranche ude af kontrol Jyllands-Posten 19. januar2004, 1. sektion, side 2

Der findes ingen regler for, hvilken uddannelse man skal have for at arrangere f.eks. klatreaktiviteter, og derfor har der i mange år hersket noget nær anarki på området.

Af Nikolaj Worm

Actionfyldte aktiviteter er populære som aldrig før. Udviklingen blev skudt i gang med de såkaldte kanindræber-kurser, men efterhånden er det mere reglen end undtagelsen at skoleklasser, fritidshjem, firmaer på teambuilding og polterabendselskaber kaster sig ud i grænseoverskridende udfordringer til lands, til vands og i luften. Men de menneskelige omkostninger kan være store. For samtidig med at antallet af udbydere af de såkaldte outdoor-aktiviter er eksploderet rundt i om landet, er kontrollen med branchen ikke eksisterende. »Branchen er ude af kontrol, som det er nu. Alt for mange tager ansvar for folks sikkerhed uden at have kvalifikationerne til det,« fastslår tidligere jægersoldat B.S. Christiansen, der selv arrangerer teambuilding-kurser. Han har i flere tilfælde skredet ind overfor livsfarlige kurser. »Jeg har oplevet, at folk var klar til at rappelle i tøjsnor. Som instruktør kan man få folk til at gøre hvad som helst. De stoler selvfølgelig på, at tingene er i orden. Det er de bare ikke altid,« siger B.S. Christiansen.

Ingen regler
Der findes ingen regler for, hvilken uddannelse man skal have for at arrangere f.eks. klatreaktiviteter, og derfor har der i mange år hersket noget nær anarki på området. Nogle har taget kortere eller længere kurser af svingende kvalitet herhjemme eller i udlandet - andre har uddannet sig selv. »Fra den ene dag til den anden kalder folk sig instruktører og laver et firma, der typisk hedder noget med action. Ugen efter har de et hold med ude at klatre eller rapelle. Det er dybt uforsvarligt. Der skal ryddes op i branchen, det er der bare ingen mulighed for, som det er nu,« siger Henrik Jessen Hansen, der er formand for Dansk Bjergklub. De manglende lovkrav betyder nemlig, at det er en nærmest umulig opgave for myndighederne at skride ind, når der sker ulykker p.g.a. instruktørfejl. Flere ulykker er de seneste år forsøgt anmeldt til politiet, som ikke kan stille noget op. »Som lovgiviningen er i dag, skal der være meget skærpende omstændigheder i en sag, før vi kan gøre noget. Det er fatisk umuligt for os,« forklarer formand for Politimesterforeningen, politimester Poul Løhde. Derfor er det helt op til folk med trang til oplevelser ud over det sædvanlige at tjekke, om sikkerheden er i orden. »Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til, at man dobbeltjekker instruktørens kvalifikationer, og bruger sin sunde fornuft. Men det er svært, når der ikke findes et autorisationssytem, og når der bliver svindlet og bedraget. Vi er ofte udsat for, at instruktører direkte lyver om deres baggrund,« advarer Henrik Jessen Hansen. Debatten om sikkerhed var allerede oppe at vende i 1994, da en 23-årig dansker p.g.a. instruktørfejl faldt i døden under rappelling i Sverige. Dengang som nu er indførelsen af en autorisationsordning den eneste synlige løsning på sikkerhedsproblemerne. En løsning som samtlige fagfolk, som Jyllands-Posten har talt med, mener, er bydende nødvendig for at undgå flere dødsfald. »Man skal have kørekort og certifikater til mange ting, men åbenbart ikke til at stå med folks liv og førlighed i hænderne. Politikerne må tage et ansvar og gribe ind hurtigst muligt,« siger B.S. Christiansen.

Ingen krav

I dag er der ingen krav til instruktørens kvalifikationer, men det vil flere partier nu have ændret.

»Ministeren må på banen nu. Det kan ikke passe, at skolerne skal fægte ud i den blå luft uden at have nogle retningslinier. Der skal laves klare sikkerhedsregler og autorisationskrav, før der kommer lig på bordet,« fastslår Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Louise Frevert.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Carsten Hansen, kræver, at der omgående bliver sat et udredningsarbejde i gang, der skal udmønte sig i en form for autorisation.

»Det virker meget uforsvarligt, som tingene fungerer i dag. Det kan ingen være tjent med,« siger Carsten Hansen og henviser til Århus Kommune, hvor skolelærere efter blot tre timers klatre-kursus kan fungere som instruktører.

Også de konservative er klar til et indgreb.

»Jeg vil opfordre ministeren til at se på sagen, og vi er bestemt klar til at bakke op om et lovindgreb,« siger undervisningsordfører Helle Sjelle.

Derimod mener de radikale ikke, at et lovindgreb er den optimale løsning.

»Problemstillingen er alvorlig, og der skal ske noget, men i første omgang mener jeg, at en forbedring af sikkerheden bør forankres i klatrebranchen og i de frivillige idrætsorganisationer,« siger Margrethe Vestager.

Udmeldingerne vækker glæde hos forældreforeningen Skole og Samfund.

»Som forældre må vi kræve, at der er en kompetent instruktør til stede, der kan sørge for, at sikkerheden er i orden ved så farlige aktiviteter,« mener landsformand Thomas Damkjær Petersen.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs ønskede mandag ikke at udtale sig.

Jyllands-Posten 20. januar2004, 1. sektion, side 3

Uerfarne og ukvalificerede instruktører gør klatreaktiviteter til en farlig fornøjelse. Det fik Kim Larsen at mærke på sin polterabend.

Af Nikolaj Worm

Eksemplerne på alvorlige sikkerhedsmangler i den hastigt voksende actionbranche er mange. Kontrollen med de private firmaer i branchen, der arrangerer kurser for bl.a. firmaer, skoler og fritidshjem, er ikke eksisterende, og det møder skarp kritik fra et af ofrene for en instruktørfejl. »Det er ufatteligt, at en så uerfaren instruktør kan få lov til at stå med andres liv i hænderne.« Kim Larsen får stadig en klump i halsen, når han tænker tilbage på sin polterabend for halvandet år siden. 10 meter høj mur
Kammeraterne havde hyret Hang On Adventure Team til at give den vordende brudgom en rappelleoplevelse ned ad en 10 meter høj mur. Men forventningens glæde blev hurtigt afløst af rædsel. Instruktøren satte klatreselen omvendt på, så sikkerhedsrebet fejlagtigt var fæstnet til to løkker, som er beregnet til at have ekstra karabinhager i. Løkkerne kan kun klare få kilos belastning, og da Kim Larsen lænede sig ud over kanten, styrtede han ti meter til jorden. Fortumlet kom han til sig selv, og et efterfølgende lægetjek bekræftede, at han lykkeligvis slap uden alvorlige skader. »Men det er ikke instruktørens skyld, at jeg ikke kom mere til, det er udelukkende held,« siger Kim Larsen og understreger, at selskabet ikke havde drukket alkohol inden.
Instruktørens første
Ejeren af Hang On, Torben Sølvsteen, har ikke ønsket at udtale sig om ulykken, men af et internt arbejdsnotat fra Arbejdstilsynet fremgår det, at det var første gang, den pågældende instruktør stod med ansvaret for rappelling, men han havde dog fået vist aktiviteten et par dage før. Efterfølgende forsøgte Kim Larsen at anmelde firmaet, men hverken Arbejdstilsynet eller politiet har haft mulighed for at gå ind i sagen efter den gældende lovgivning. »Man regner jo med, at der er styr på tingene, når folk udgiver sig for at være instruktør, men det kan man åbenbart ikke. Det er et under, at jeg blev gift som planlagt,« fortæller Kim Larsen. Så heldig var en kvinde ikke, da hun på sin polterabend i Brørup sidste år faldt ned og brækkede ryggen under rappelling fra et transformatortårn. Også her var det udstyrsløkken, der knækkede, da udstyret var monteret forkert.

nikolaj.worm@jp.dk

Billedtekst:
UHELD Blot 30 sekunder efter dette billede blev taget, faldt Kim Larsen 10 meter ned, fordi klatreselen var vendt forkert. PRIVATFOTO

Offentliggjort 20. januar 2004 22:30
Minister vil sikre skolebørn
Af NIKOLAJ WORM

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil forbedre sikkerheden for skolebørn, når de deltager i frilufts-aktiviteter som træklatring og rappelling. Derfor bad hun i går sine embedsmænd om at kulegrave området.

Ministeren tager sagen op på baggrund af Jyllands-Postens artikler de seneste dage om ukvalificerede lærere og klatreinstruktører, der sætter skolebørns liv og førlighed på spil. Mandag krævede undervisningsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at der bliver indført autorisationskrav for klatreinstruktører, som ikke findes i dag.

Og ifølge ministeren kan en autorisationsordning komme på tale.

»Men det er meget vigtigt, at vi får belyst hele området, før vi skrider ind, og grundlæggende vil jeg ikke pille ved skoleledernes ansvar for, at undervisningen skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt,« siger ministeren.

Samtidig har Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv, DFNF, taget initiativ til at samle alle aktører i klatrebranchen til en konference om klatresikkerhed i løbet af foråret. Den skal munde ud i oprettelsen af et klatresamråd med repræsentanter fra foreninger, organisationer, private firmaer og uddannelsesinstitutioner med forbindelse til klatreverdenen.

»Vi kan ikke blive siddende med hænderne i skødet. Vi må selv tage et ansvar. Klatreaktiviteter skal foregå under ordentlige betingelser og ikke efter jungleloven, som det er nu,« siger Johnnie Bøtker, der er formand for DFNF.

Klatresamrådet skal enes om vejledende retningslinier for klatring samt udveksle erfaringer om sikkerhed, teknik og ulykker.

Johnny Bøtker nævner bl.a. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, spejderbevægelsen, Dansk Bjergklub og Sportsklatreforbundet som medspillere i Klatresamrådet.

Både Friluftsrådet og undervisningsministeren lover opbakning til idéen.

»Det er et fremragende initiativ fra branchen, og jeg vil meget gerne indgå i en løbende dialog. Vi har et fælles ansvar,« fastslår Ulla Tørnæs.