Ventile
Det ideelle materiale til seriøst friluftsbrug
VENTILE.
Ventile er et ekstremt tætvævet og stærkt bomuldsmateriale, som
både tillader kroppen at ånde og som samtidigt er ekstremt vind-
og vandtæt.
Ventile er ikke hverken coated eller imprægneret, hvorfor materialet
bevarer sine egenskaber groft set uændrede gennem hele tøjets
livslængde.
Ventile blev i 1930erne udviklet til at lave brandslanger.
Da anden verdenskrig startede, blev det brugt til flyverdragter,
fordi det på den ene side var muligt at bære dragten gennem mange
timers brug i cockpittet og på den anden side kunne sikre overlevelsen,
hvis piloterne havnede i havet.
Flyverdragter i Ventile er fortsat i brug i det britiske flyvevåben
pga. dets egenskaber, som ikke findes i noget andet materiale
i dag.
Dertil kommer, at det siden har fundet anvendelse på en lang række
ekspeditioner med store krav til udrustningen.
Således anvendte bl.a. både førstebestigerne af Annapurna og Everest
Ventile i deres yderbeklædning.
Ventile er desuden blevet brugt og bruges fortsat på en lang række
arktiske og antarktiske ekspeditioner.
Ventile beskytter effektivt imod både vind, regn, slud og sne.
Den ekstremt tætte vævning og den udsøgte kvalitet af bomuldsfibrene
gør, at Ventile groft set er vandtæt.
Ventile er vævet så tæt, at den lukker næsten helt af, når den
bliver fugtig.
De fine, tætvævede bomuldsfibre suger en lille smule vand, udvider
sig og lukker dermed vandtæt af.
En jakke eller anorak i dobbelt Ventile holder således absolut
vandtæt i 24 timer ved den såkaldte Bundesmann-test.
Den ekstremt tætte vævning gør samtdigt, at Ventile tørrer meget
hurtigt igen.
Ydermere har Ventile overordentligt gode åndbare egenskaber.
I membran-materialer med tilsvarende egenskaber, f.eks. Gore-Tex,
slides den ultratynde membran hurtigt, hvorefter en jakke f.eks.
ikke længere er vandtæt.
Desuden så lukkes de små porer i f.eks. en Gore-tex-jakke meget
hurtigt af f.eks. sved og smuds, hvorfor, hvorefter materialet
heller ikke længere kan ånde.
I Ventile er det selve materialet, som beskytter.
Ventile er desuden væsentligt mere åndbart end f.eks. Gore-Tex,
og det mister ikke denne evne med tiden.
Dertil kommer, at materialet er groft set lydløst, sammenlignet
med de fleste højteknologiske materialer.
Ydermere er der store miljøfordele i forbindelse med f.eks. affaldshåndteringen.
Goretex indeholder en fluorteflon-membran, der er meget miljøfarlig.
Ventile kan derimod uden miljøproblemer rådne væk.
Ventile er dermed et naturmateriale, der opfylder strenge krav
til både vind- og vandtæthed samt slidstyrke og miljøvenlighed.
Det er således et unikt materiale til seriøst friluftsbrug.
Ventile produceres i dag kun et sted i verden.
Samtidigt medvirker markeds- og markedsføringsmekanismerne mv.
til, at materialet er relativt ukendt, og der findes således f.eks.
ingen importører af Ventile i Danmark i dag.
Ventile produceres normalt i tre forskellige tykkelser.
Desuden produceres der en særligt kraftig og slidstærk udgave
til militær anvendelse.
Alle har samme praktiske egenskaber mht. vind- og vandtæthed samt
åndbarhed.
På Friluftsuniversitetet anser vi Ventile for at være et af de
ubetinget bedst egnede materialer i forbindelse med natur- og
friluftsliv.
Anvendelsesmulighederne er mange. f.eks. kan man lave snegamasher,
vindvanter, bukser, overtræksbukser, regntøj, jakke, anorak, telt
og bivuaksæk mv.
Du kan f.eks. finde et mønster til en bivuaksæk her.
Akademin för Natur- & Friluftsliv har udviklet en anorak, der bygger på mange års erfaring med
brug af anorakker i Ventile under krævende forhold, bl.a. i forbindelse
med klatring og bjergbestigning.
Du kan se mere om denne anorak her.
|