© Tilrettelægningspest. Debat med udgangspunkt i Deutchneyland Gausta. TILRETTELÆGNINGSPEST Gennem dette århundrede er graden af tilrettelægning i og af vore landskaber øget dramatisk. Dette har fået stor betydning. For visse lokalbefolkninger, f.eks. samerne ved Alta i Nordnorge, har det bl.a. forøget risikoen for overgræsning, fordi rensdyrene har fået sværere ved flytte sig, idet vandstandene i elvene periodevist stiger som følge af de opdæmninger, der følger med udbygningen af vandkraftværker. Noget lignede har været tilfældet for udbygningerne omkring Marsdøla. Mange af disse udbygninger har været kontroversielle og har medført både protestaktioner og omfattende medieomtale. Imidlertid er der en form for udbygning, som har været mere omfattende, har haft flere (og større?) konsekvenser, og som ikke mindst er foregået nærmest upåagtet. Det drejer sig om udbygningen og tilrettelægningen af landskaberne. Formålet har ofte været at lette adgangen for flest mulige til steder, som de ellers enten ikke ville kunne komme til eller som det i hvert fald ville være forbundet med en del besvær at komme til. Denne tilrettelægning har mange ansigter. Det gælder både udbygning af stinet, løjper, hytter, fjellhoteller, skianlægninger, skilte, stier, veje, løjpemarkeringer mm. og det gælder den stærkt øgende anvendelse af turbeskrivelser, guider, naturvejledere, instruktører, kurser, arrangementer, højskoleophold mmm. Der har været mange aktører og interesser involveret i denne udvikling. Både private og erhvervsmæssige. Fælles lader dog til at være, at de færreste har forudset, indset eller forstået konsekvenserne af tilrettelægningen. Gaustatoppen har gennem næsten et helt århundrede stået som et symbol for denne "udvikling", og planerne om og forsøgene på at gøre toppen mere tilgængelig for flere har været mange. En vej er ført frem og et stykke op i bjerget, en hytte er bygget på toppen, og de seneste planer går ud på at anlægge slalompister ned fra bjerget og bygge dertil hørende skiheis til toppen. Den Norske Tursitforening (DNT), der ellers selv har spillet en afgørende rolle mht. til at gøre fjellene tilgængelig for flest mulige,synes nu også at have fået nok og advarer i lederen af Fjell og Vidde nr. 1, 2001 imod en yderligere udbygning af Gausta. Dansk Vejlederkreds glæder sig i den forbindelse over DNT's stillingtagen. Du kan læse lederen fra DNT nedenfor. Samtidgt vil vi pege på, at Peter Wessel Zapffe allerede tidligt advarede imod denne udvikling, både generelt og specifikt. Vi vil således bl.a. pege på hans artikel fra "Norsk Fjellsport", 1958, "FARVEL NORGE", der netop drejer sig om problemerne med "landskapsprostitution" med udtryk som "Die Norwegische Apparatenlandschaft", "turistseparatorer" ("hvor sølvet bliver tappet høiere oppe") "valutafabrikker", og "utbyggelsespesten" mv. Endnu mere aktuelt vil vi henvise til hans artikel: AVSKJED MED GAUSTA, som du kan læse her. Læs også tidligere studerende, Line Antofts speciale om problematikken om kring udbygning / tilrettelægning af Gaustatoppen, Tilretelægning af fjeldene -til glæde for hvem?. Lederen fra Den Norske Turistforenings blad, Fjell & Vidde, gengivet med tilladelse fra DNT Dansk Vejlederkreds oplever problemerne med stigende tilrettelægning som overordentligt alvorlige for de fremtidige generationes muligheder for at kunne få værdifulde friluftsoplevelser i store landskaber. Vi oplever i høj grad også disse problemer i Danmark, hvor både Skov- og Naturstyrelsen højskoler, daghøjskoler og ikke mindst naturvejledere er med til at forringe mulighederne for også i fremtiden at kunne opleve kvalitativt friluftsliv i Danmark. Læs her f.eks. den tidligere læge på Christiansø gennem 30 år, Tage Voss', kommentarer til en gruppe naturvejlederes forsøg på at tilrettelægge Christiansø ihjel. Læs også om Skov- og Naturstyrelsens forsøg på at indføre registrering og brugerbetaling for at færdes på vore fælles områder. Dansk Vejlederkreds føler, at det er en vigtig opgave at kæmpe imod en udvikling, der fører til en bureaukratisering og tivolisering af det enkle friluftsliv. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive en mail til Dansk Vejlederkreds. © © Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.