IMAGE imgs/sopo01.gif


IMAGE imgs/sopo03.gif
Rensdyrskindssoveposen, side 2

Indholdsfortegnelse

Side 4

4

4

5

5

5

6

7

8

9

10

11

12

14

15

16

Indledning

Formål

Problemformulering

Anvendte materialer og redskaber

Fremgangsmåde

- forarbejdelsen af skind

- opmåling af person og skind

- ideer bag udformningen

- udarbejdelse af skabelon og prøvemodel

- videre udarbejdelse af soveposen

- inderposens udarbejdelse

- mønster

Analyse

Erfaringer ved brug af rensdyrsoveposen

Konklusion og afslutning

Eftertanker

IMAGE imgs/sopo04.gif
Rensdyrskindssoveposen, side 3

Indledning
Efter at have været tilknyttet det 1-årige vejlederstudie i Natur- og Friluftsliv det sidste års tid, er det blevet essentielt for mig at kunne tilvirke eget udstyr efter mine egne behov. Mulighederne er enorme og det er kun ens egen fantasi og engagement, der begrænser udbyttet.
Derfor har det for mig været vigtigt at fremkomme med noget håndgribeligt og brugtbart til, i dette tilfælde, vintermodulet.
Desuden har det været lystenog nysgerrigheden der skulle drive værket. Den endelige idé kom, da jeg med min nuværende sovepose (Haglöfs, outback 10) vidste at risikoen for at komme til at fryse, i koldere perioder, var stor.
Udfra denne overbevisning og erfaringer med rensdyrskinds fordele som underlag, koblet til Nansens erfaringer med rensdyrskindssoveposer på hans tur over Grønlands indlandsis var, min nysgerrighed vækket.
Det var en sovepose i rensdyrskind, jeg skulle lave!
Jeg ikke set på rensdyrskindssoveposen i et nostalgisk eller historisk perspektiv, men udelukkende på fordele og ulemper ved brug i nutidigt natur- og friluftsliv.

Formål
Formålet med dette projekt, har for mig, været et ønske om fordybelse og erfaringer i arbejdet med, i dette tilfælde, rensdyrskind som en del af natur- og friluftslivet. I den forbindelse var det også hensigten, at det skulle styrke indsigten i arbejdet med eget udstyr, hvilket gerne skulle inspirere til videreførelse af egenproduktion indenfor alle aspekter af tilværelsen.
Endelig er rensdyrskindssoveposen tænkt som et supplement eller et alternativ til de forskelligartede poser, der findes i forvejen.
Jeg forventer ikke nødvendigvis, at den kun har fordele, men dog, at den giver en anderledes oplevelse. Måske en dertilhørende renerefølelse af at være en del af naturen.

Problemformulering
Soveposen er et vigtigt redskab for livet i naturen. Den skal kunne holde en person varm og tør, og eventuelt samtidigt fungere som bivuakpose.
Dertil skulle den hverken veje eller, fylde for meget eller være direkte uhåndtérlig. En sovepose med dun og bomuld ville måske her være mere velegnet, men jeg følte mig ikke tilstrækkeligt nysgerrig overfor dens problematikker.
Mere reel nysgerrighed opstod der derimod omkring soveposer lavet af rensdyrskind, udfra Nansens erfaringer.
Han havde bl.a. haft problemer med løse hår, og jeg mente, at jeg havde en løsning, nemlig at inddæmme hårene helt ved hjælp af en inderpose.
Dertil ville jeg undersøge, hvor stor forskel der er imellem en sovepose i rensdyrskind og en "almindelig" kunstfibersovepose (i dette tilfælde Haglöfs, outback 10) mht. vægt, fylde og håndtérbarhed.
Hvor succes-kriteriet for mig er, at rensdyrsoveposen maksmialt måveje og fylde det dobbelte af, hvad kunstfiberposen gør.
Håndterbarheden bliver bedømt på, om den kan spændes på en Haglöfs 60 l. rygsæk. Her skal det iøvrigt nævnes, at både Haglöfs sovepose og rygsæk, selvfølgelig ikke er repræsentative for soveposer eller rygsække nutildags, men kun tjener som eksempler! Dertil kommer, at der sandsynligvis også er store forskelle på de to posers isoleringsevne. Det er således nærliggende at antage, at rensdyrskindssoveposen er væsentligt bedre egnet til vinterbrug end fiberposen.
Ydermere vil jeg komme med mit bud på et mønster, som tilfredsstiller mine krav. Derudover vil jeg fremkomme med mine erfaringer med arbejdet i skind. Slutteligt vil jeg give en vurdering omkring, hvordan ovenstående kriterier er opfyldt tilfredsstillende og, hvilke forbedringsmuligheder, der fortsat er.

Rensdyrskindssoveposen, side 4

Anvendte redskaber og materialer
Nedenstående redskaber og materialer er blevet anvendt til at fremstille soveposen. Det er klart, at man også bruge andre redskaber.og fornuften, selvfølgelig!

4 stk. voksne rensdyrskind garvede

2 stk. bomuldslagener

Snor

9 stk. knapper

Nåle
underordnet)

Tråd

Symaskine

Kniv

Blyant og papir

Målebånd eller lineal

- hvor ét var ubehandlet og de resterende tre var

- (99 cm*186 cm) tyk bomuldstof

- bomuldssnor (2,5 m.)

- aflange træknapper(fyr)

- én krumnål og en almindelig synål (størrelse

- vokset hørtråd og almindelig bomulds sytråd

- underordnet, men jegbrugte en Husqvarna

- underordnet, bare den er skarp!

Fremgangsmåde
IMAGE imgs/sopo05.gif
IMAGE imgs/sopo06.gif
Rensdyrskindssoveposen, side 5

Kniven holdes i en ca. 60 graders vinkel ind imod en selv, hvorefter kniven presses hårdt ned imod skindet samtidigt med, at man trækker det ind imod mig selv. Hvis man her har en ulu tilgængelig, kan den med fordel benyttes (Uluen er det grønlandske redskab til skrabning af skind).
Erfaringer har vist, at man med fordel kan væde skindet med vand, hvorefter man efter nogle få minutter begynder at skrabe det.
IMAGE imgs/sopo07.gif
Målene omkring brystkasse, hofte og fødder, blev derefter tillagt ekstra 30 cm. afmhensyn til bevægelighed og isoleringsevne.
Rensdyrskindssoveposen, side 6

Alligevel ønsker jeg, at den stadig skal virke tætsiddende bl.a. for at mindske det "opvarmelige rum" og derved gøre opvarmningen af luften i soveposen lettere. Måske gøres posen derved lettere kuldepåvirkelig. (Jeg ved det ikke!). Dernæst målte jeg løseligt skindene op og fandt frem til en prøvemodel. (jvf. mønster).

Denne model blev grundlagt på baggrund af det skind, som jeg havde valgt til "bundstykke", nemlig det ubehandlede skind.
Dette har bevirket at jeg skulle tillempe målene på de andre skind, så de passede med bundskindet og derved forhåbentlig fik eksempelvis den rigtige omkreds. Men det bevirkede også, at jeg udfra denne indfaldsvinkel nu, groft sagt, kun skulle koncentrere mig om, hvordan formen skulle være.

IMAGE imgs/sopo08.gif
Set udfra målene af mit hoved, brystkasse etc. kom der en naturlig ide omkring hvordan formen kunne være, hvilket jeg også har søgt at tilnærme mig så meget som muligt. Ganske hurtigt opstod der dog nogle nye overvejelser omkring soveposens åbning og ansigtsudskæring. Med tanken om posens enkelthed i baghovedet måtte jeg bortkaste min oprindelig ide med en 1/2 meter lang "låge-inspireret" slids og ansigtsudskæring. Istedet blev jeg inspiret, af tanken om at kravle ned i posen og derved opstod ideen med hætten.
Endvidere gik jeg ud fra, at skindets naturlige stivhed gjorde, at ansigtsåbningen ikke måtte være for stor i forhold til at kunne lukke helt tæt omkring ansigtet. Derfor mente jeg, at det ville være mest hensigtsmæssigt kun at skære det mindst nødvendige hul og derved eventuelt kunne stramme det sidste op med bomuldssnor. Imidlertidigt har det ikke vist sig at være nødvendigt med snoren for at slutte tæt.
Rensdyrskindssoveposen, side 7

IMAGE imgs/sopo09.gif
IMAGE imgs/sopo10.gif

Hætten gøres senere!
Udfra ovenstående mål kan posens omkreds i fodenden nu defineres, da jeg her har de personlige mål at forholde mig til. Dvs. at 38 cm, må blivetil 72 cm (udregning: 80 cm + 30 cm - 38 cm = 72 cm. jvf. eventuelt tegning # 3).
En sådan udregning gøres ialt fire gange, fire forskellige steder, så der forelægger nogle støttemål der dermed giver en defination på overdelen.
Her skal det iøvrigt lige nævnes, at jeg konstant har i baghovedet, om de fundne mål nu også kan nedføres på skindene!
Hvis vi så vender tilbage til fodenden, så skal vi have fundet diameteren på "pladen" som skal være i bunden.
Fodpladen er iøvrigt lavet rund, fordi der skal være en vis bevægelighed omkring fødderne for at forhindre eksempelvis kramper og dårlig komfort.
Her kan vi ved hjælp af de personlige mål på 110 cm (jvf. illustration, side 6), divideret med pi, slutte, at diameteren må blive 35 cm.

Slutteligt mangler vi så tilblivelsen af hætten. Udfra tanken omkring enkelthed, valgte jeg at lave en grundform af overkroppen med fem støttepunkter.
Vigtigheden her ligger ikke i, om man har 20 forskellige støttepunkter, men snarere i, at man har den form, som man finder mest hensigtsmæssig.
Trods det har jeg valgt de fem punkter for at sikre symmetri, til hættens underdel. Iøvrigt skal det her bemærkes, at man med fordel kan bruge underdelen, som skabelon til at lave overdelens form. Dog skal man huske at tillægge ca. 20-30 cm. efter behov, på hættens overdel (jvf. mønster), da den helst skal slutte tæt omkring brystkassen.

Rensdyrskindssoveposen, side 8

Herefter opmåles en "kile", som, alt efter den valgte form, bliver omkring ca. 150 cm lang og 20 cm bred (jvf. mønster).
Skitsen er nu klar til at blive overført i fuld størrelse, til bomuldsstoffet, og derefter klippes delene ud.
Slutteligt sys alle delene sammen, lettest på maskine, for at finde ud af, om formen også holder i praksis. Her kan man jo lave nogle småjusteringer alt efter, hvilke behov man eventuelt måtte have.
Da jeg fandt resultatet tilfredsstillende, skilte jeg stykkerne fra hinanden igen.

IMAGE imgs/sopo11.gif
IMAGE imgs/sopo12.gif
IMAGE imgs/sopo13.gif
Rensdyrskindssoveposen, side 9

IMAGE imgs/sopo14.gif
Inderposens udarbejdelse
Mine overvejelser gik her udpå, om jeg skulle lave en anderledes inderpose end selve rensdyrposens form og derved nye mål og skitser, eller eventuelt bruge skabelonens dele og supplere op.
Jeg valgte det sidste, hvorefter jeg - på maskine - syede "skabelonens" dele sammen igen. Heraf kunne jeg se, at hvis indelukkelsen af hårene skulle være effektiv, så måtte der påføres ekstra stof omkring åbningerne.
Dertil skulle det også være muligt at knappe inderposen sammen med yderposen.
IMAGE imgs/sopo15.gif
Rensdyrskindssoveposen, side 10

Derfor valgte jeg, omkring ansigtetsåbningen, at påsy et 20 cm "stofrør", samtidigt med at der blev påsyet løkker, så de passede de dertilhørende knapper
Ideen med stofrøret er at give blødere kanter, da stoffet gerne skulle virke som en pude mod ansigtet.
Samtidigt blev "indgangspartiets" kanter også forlænget med 20 cm, så det blev muligt at folde inderposen udover yderposen og derved knappe dem sammen. Dette kræver selvfølgelig knappehuller i hjørnerne.
Mønster
IMAGE imgs/sopo16.gif
Rensdyrskindssoveposen, side 11

IMAGE imgs/sopo17.gif
Analyse
Mit første problem gik ud på at inddæmme de løse hår helt.
Måden, jeg testede dette på, var simpelthen at sove i den gennem tre nætter og derefter hver morgen at undersøge mit "nattøj" for løse hår.
Resultatet som jeg vurderede det, var fornuftigt.
Der var ganske få hår (10-15 stykker) rundt omkringpå tøjet, hver morgen. Desværre var mit succeskriterie INGEN hår overhovedet!, hvilket gør, at resultatet ikke var utilfredsstillende.
Dernæst, ville jeg vægtmæssigt, afgøre, om der var en væsentlig forskel i forhold til en almindelig kunstfiberpose. Min defination af "væsentlig" er her forholdet1:2 , altså dobbelt så meget!
Metoden som her blev brugt var simpel vejning, og resultatet blev som følger:
Haglöfs, outback10Rensdyrsovepose
2,30 kg.6,05kg.
Rensdyrskindssoveposen, side 12

Dette må siges at overstige, hvad jeg finder acceptabelt!
Dog er det her et væsentligt argument, at der sandsynligvis er stor forskel på de posers isoleringsevne og, at rensdyrskindsoveposen sandsynligvis er langt bedre egnet til vinterbrug, end fibersoveposen

Derudover ville jeg give en vurdering af, omrensdyrposen fylder mere end dobbelt så meget som en "almindelig" kunstfiberpose.
Måden, som her blev brugt, var ikke videnskabelig!
Jeg lagde poserne ved siden af hinanden og sammenlignede skønsmæssigt.

IMAGE imgs/sopo18.gif

Igen kan jeg konstatere at resultatet ikke forekommer acceptabelt! Endeligt ville jeg undersøge posens håndtérbarhed ved hjælp af muligheden for at spænde posen bag på en 60 liters rygsæk.
Denne test blev udført således at jeg benyttede en "almindelig" 60liters rygsæk til at spændeposen fast på. Det viste sig dog hurtigt at stroppernepå rygskken ikke var lange nok, ergoendnu et ikke tilfredsstillende resultat.

Hvis vi her skal drage en umiddelbar konklusion af ovenstående tests, så må det være at posen dumper med et brag udfra de givne kriterier.
Alt andet lige kan man dog ikke kalde testopstillingerne for værende "pålidelige", da de først og fremmest er baseret påetpersonligt skøn.
Dernæst er baggrunden for min vurdering ganske begrænset, her tænker jeg på, at jeg jo kun har haft én sovepose og én ryksæk til sammenligning.
Dog mener jeg, at resultaterne er med til at give et overordnet billede af rensdyrsoveposens fysiske størrelse:

Rensdyrskindssoveposen, side 13


Erfaringer med brug af rensdyrsoveposen
Selvfølgelig er det begrænset hvad tre nætter i rensdyrskindssoveposen kan give af erfaringer. Man ville få et mere nuanceret billede, hvis erfarings-grundlaget var baseret på ugers, endda måneders intens brug. Dette har på nuværende tidspunkt desværre ikke været muligt, så derfor kun disse tidlige erfaringer.
IMAGE imgs/sopo19.gif

For det førstehar jeg en klar fornemmelse af, at skindene, og dermed posen, har en temperaturregulerende virkning. Forstået på den måde at hvis der er forholdsvis lunt i vejret, såomkommer man ikke af hede nede i posen. Modsat hvis der er forholdsvis koldt i vejret så dør man heller ikke af kulde.
Egentlig er min oplevelse, at den holder temperaturen, i posen, konstant, hvadenten det er varmt eller koldt i vejret.
Faktisk kunne det være interessant at undersøge temperaturen i posen under forskellige vejrlige forhold.

For det andet kunne det være en fordel at vende syningerne indad i inderposen. Dette ville bevirke - når man tager inderposen ud - at antallet af hår som følger med, begrænses. Altså bliver inderposens yderside den "glatte" side!

For det tredjemå soveposen siges at suge fugt til sig på ydersiden. Ikke at det umiddelbart gør noget for isoleringsevnen, men posen får en forøget vægt. Derudover ved jeg ikke, hvaddet bevirker på et vinterfjeld i minus 20 grader! Her bør iøvrigt også nævnes, at posen på testtidspunktet, ikke var behandlet med kogt linolie og, at overdelen bestod af garvede skind, der er tilbøjelige til at suge mere fugt.

Den fjerde erfaring berører så bevægeligheden i posen. Pga. af skindets naturlige stivhed, så bliver det en smule sværere blandt andet, at kravle ned i posen . Dertil kommer muligheden for at vende sig i posen. Det kan sagtens lade sig gøre, men det tager, alt andet lige, lidt længere tid end ved en almindelig sovepose

Endelig vil jeg fremhæve fordelen ved vinterslagtede kontra forårsslagtede rensdyr. Hvis man er så uheldig - som jeg - at anskaffe sig et forårsslagtet skind, så er man for det første ikke i tvivl. For det andet så bør man overveje, om man overhovedet vil benytte det til sin sovepose, underlag mm. Det fælder ekstremt meget og gør fornøjelsen ved at bruge skindet ganske meget mindre!

Rensdyrskindssoveposen, side 14

Konklusion og afslutning
Egentlig har succeskriterierne for dette projekt været svært definérbare, men enkle konklusioner er det dog muligt at drage.
Det første og velsagtens største problem, som jeg umiddelbart beskæftigede mig i denne henseende, var hårproblematikken.
Det er en væsentlig konklusion, at jeg ikke fik lukket hårene tilstrækkeligt effektivt inde, så hårene til stadighed kom ud.
Jeg er dog fortsat overbevist om at det kan lade sig gøre at lukke hårene inde med en mere tætlukkende inderpose.
Ud fra de indledende succeskriterier, er posen her er ikke godkendt, selvom den egentlig fungerer udmærket!
Stoffet er tæt nok i sig selv, men inderposen lukkede altså ikke tæt.

Dernæst vil jeg sige, at de "fordomme" jeg havde angående vægt blev bekræftede. Vægten på rensdyrkindssoveposen overstiger klart med sine 6,05 kg, imod Haglöfs, outback10´s 2,3 kg, det dobbelte. Klar forskel!
Dog skal man her have in mente, at man med rensdyrsoveposen ikke nødvendigvis behøver et liggeunderlag. En klar fordel!
Derudover er isoleringsevnen på de to poser sandsynligvis langt fra sammenlignelig, og det er rimeligt at antage, at den er væsentligt bedre på rensdyrskindsposen.

Hvad angår fylde taber rensdyrssoveposen igen terræn. Kunstfibersoveposens evne til at komprimeres overstiger langt rensdyrposens muligheder for at folde sig sammen. Forskellen er omtrent 1:3 i kunstfiberposens favør, men endnu engang skal vi have liggeunderlaget in mente.
Og selvfælgelig, at rensdyskindsposen sandsynligvis isolerer væsentligt bedre. Det hjælper dog ikke på problematikken omkring rensdyrsoveposens størrelse. Den er stor og igen over det dobbelte !

Størrelsen må jo også siges at være væsentlig for håndtérbarheden, da dette gør, at man kan få svært ved at spænde den fast til eksempelvis sin rygsæk.
Hvilket ligefrem kan vise sig at være umulig.
Hvis man imidlertid har sin udrustning med på en pulk, så er soveposen en oplagt mulighed.

Endelig havde jeg opstillet et krav om fremlæggelse af erfaringer og et brugbart mønster. Dette må siges at være opfyldt!
Om det er vigtige erfaringer og, om mønsteret er nemt er bruge, er jeg måske ikke den rigtige til at konkludere. Men mine processer er forsøgt nedskrevet og fremlagt på en let og forståelig måde, bl.a. med talrige illustrationer.

En overordnet vurdering af projektet må være, at soveposens fysiske rammer ikke umiddelbart virker "inspirerende" at have med på ture, hvor selve overnatningen ikke er i højsædet.
Men hvis man prioriterer det at overnatte på en måde, som giver mulighed for at filosofere over naturens betydning, eksempelvis i samspil med mennesket - og det bare at være til - så tror jeg bestemt, at den vinder ved nærmere bekendtskab.

Rensdyrskindssoveposen, side 15

Eftertanker
I bagklogskabens klare lys, er der selvfølgelig nogle ting, man havde kunnet gøre anderledes og dermed måske også bedre.

Mine overvejelser går bl.a. på slidsens anvendelighed i særdeleshed ved brug af soveposen i et telt.
Muligheden for at kunne sætte sig ned i soveposen i stedet for at kravle ind fra den ene ende, gør kravet om teltetsfrirum mindre. Derudover er det også en anelse lettere. Ikke at det er svært som det er nu, men man er vel drevet af dovenskab.

Dernæst er de garvede skind begyndt at undre mig, da jeg umiddelbart ikke har indsigt i, hvordan de vil fungere på sigt i forhold til skind, behandlet med f.eks. kogt linolie. Dette har jeg dog besluttet at undersøge efterfølgende, da jeg finder problematikken spændende og muligheden for måske at kunne udarbejde en sove-/bivuakpose inspirerende. Først og fremmest er det dog de garvede skinds reaktion på at få tilført kogtlinolie der interesserer mig.

Ydermere overvejer jeg at fremstille en rygsækrammme, specielt til rensdyrsoveposen, og derved kombinere soveposen, så den både kan fungere som sovepose og rygsæk. Ganske vist virker soveposen lidt for kluntet til at være rigtigt effektivt, men muligheden virker interessant.

Hvis kombination virker tilfredsstillende, bliver den først rigtigt spændende ved anvendelse indenfor ture på færre dage eller sågar flere dages ture. Under alle omstændighed er jeg overbevist om, at soveposen kan være en god og anderledes oplevelse hvis man medtager den på en pulk. Her bør nævnes, at jeg ikke har nogle særlige erfaringer i fjeld- og vinterfriluftsliv, og dette gør måske derfor mine påstande til skamme.
Men billedet af mig selv, liggende i min rensdyrsovepose, gravet ned i sneen med dertilhørende bål, gør at jeg er overbevist om at det vil gøre oplevelsen af at være i fjeldet stærkere.
Eller i det hele taget det at overnatte i naturen.

Slutteligt vil jeg ønske held og lykke, hvis dette skulle have inspireret til fremstillingen af en hvilken som helst genstand!

God fornøjelse

Keld Nissen

IMAGE imgs/sopo20.gif
IMAGE imgs/sopo21.gif
Rensdyrskindssoveposen, side 16
© Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra forfatteren eller Friluftsuniversitetet