Højesteretssagen om skovriderens og Skov- og Naturstyrelsens kriminalisering af den frie færdsel på de danske kyster. Højesteretssagen om skovriderens og Skov- og Naturstyrelsens kriminalisering af den frie færdsel på de danske kyster.



HØJESTERETSSAGEN OM SKOV- OG NATURSTYRELSENS KRIMINALISERING AF
DEN FRIE FÆRDSEL PÅ DE DANSKE KYSTER

Indlæg i Bornholms Tidende om, at;
Klippeklatring på Helligdomsklipperne ikke er strafbart.

Bornholms Tidende, april 1997

Adgang til naturen?

Dette er en autentisk historie om en formiddag på Helligdomsklipperne.
En klatre-makker og jeg var en smuk eftersommerdag i 1996 taget en tur til Helligdomsklipperne for at nyde naturen og for at øve os i den form for sikringsteknik der bliver brugt i forbindelse med klatring.
Teknikken består i at sætte kileformede genstande i naturligt forekommende klippe-sprækker. Efter endt klatring bliver disse kiler naturligvis taget ud.
Det første vi blev udsat for var anstødelige og injurierende tilråb, fra en herre med en megafon, i en turistfyldt båd, der just havde forladt den ¨hjemmelavede¨ beton-havn ved Helligdomsklipperne. Ja, det var den båd som dagligt bombarderer Helligdomsklipperne med turister. Herren i båden råbte bl.a., at det ,vi lavede, var ulovligt og, at vi skulle fjerne os med det samme. Ellers ville han tilkalde politiet. På dette tidspunkt følte jeg mig groft forulempet og sat i bås med forbrydere overfor en mængde godtroende mennesker.
På dette tidspunkt havde vi oven i købet kun fået udstyret ud af vores rygsække.
Lidt senere kom formanden for lokalafdelingen af Naturfredningsforureningen, Jørgen Butzback og råbte ad os. Betænkeligt. Hvad har de af interesser på klipperne. Det er jo som bekendt Naturfonden der ejer området!
Endnu mere betænkeligt blev det, da politiet ankom til stedet.
Da hævdede han at han ejede området. Politiet, der blot forsøgte at gøre deres pligt, fortalte, at det, vi gjorde, var ulovligt, dog uden at vide, hvad det egentligt var, vi gjorde eller, hvad loven sagde på det område. Vi forsøgte at forklare dette for politiet, men blev dog hele tiden afbrudt af herren fra Naturfredningsforureningen.
Politiet virkede på det tidspunkt noget forvirrede.
Forvirringen lod til at vokse, da jeg gjorde opmærksom på den tinglyste og uopsigelige servitut, der giver adgang for alle og enhver til at færdes på og ved klipperne.
Forvirringen så ud til at nå et højdepunkt, da formanden for lokalafdelingen af Naturfredningsforureningen måtte give mig ret i, at servitutten både var eksisterende og gældende og, at der derfor var adgang for alle og enhver.
Da det hele blev en smule teknisk for politiet, blev vi på trods af dette (for en sikkerheds skyld?) sigtede.
Politiet kunne dog ikke forklare, hvad vi var sigtede for.
Det regnede man vel med at finde ud af, og så var alle tilfredse ?. Ja, vel undtagen os, da vi jo ikke havde gjort noget ulovligt, men blot befandt os på de mest tilgængelige og mest besøgte klipper på hele Bornholm.
Der gik så nogle måneder, og det blev koldere.
Pludselig dumpede der et brev ind gennem brevsprækken.
Politiet havde frafaldet sigtelsen ?. Men hvad var det for en sigtelse, de havde frafaldet ?. Dette forsøgtes undersøgt og blev en enkelt gang forsøgt forklaret ved, at det var vores udstyr, der var ulovligt at bruge.
Da jeg efter hændelsen havde sat mig yderligere ind i spørgsmålet, kunne jeg imidlertid afvise dette.
Politiet lovede herefter snarest at vende tilbage med et svar på, hvad det var, vi havde været sigtede for.
På trods af 5-6 personlige og et tilsvarende antal telefoniske rykkere har jeg fortsat ikke modtaget dette svar.
Jeg må derfor konkludere, at vores adfærd den pågældende dag ikke var ulovlig og, at der heller ikke findes noget grundlag for evt. at forbyde adgangen til at klatre på Helligdomsklipperne.
Vi brugte det samme udstyr som enhver anden klatrer bruger, vi efterlod absolut ingen spor, og selv om det vil være vanskeligt at præcisere, hvorfor fugle skulle blive mere forstyrrede af klatrere end af øvrige turister, der kravler rundt på klipperne, så var der for en ordens skyld heller ingen rugende fugle på det tidspunkt.
Jeg skal understrege, at hverken jeg eller andre klatrere har nogen interesse i at skade naturen. Når jeg imidlertid bliver forsøgt brugt i såkaldte naturforeningers forsøg på at markere sig politisk uden, at det har noget med naturhensyn at gøre, så står jeg af.
Når alle mulige andre har lov til at overrende klipperne, må vi vel også låne et lille stykke klippe en gang imellem? Ellers er der tal om diskrimination.
Jeg kan derfor kun anbefale at tage til Helligdomsklipperne og klatre.

Venlig hilsen

Karl Spur


Læs om Højesterets afgørelse om, at klatring med sikringsudstyr på de danske kyststrækninger er lovlig og ikke kræver hverken anmeldelse eller tilladelse og om, at det tværtimod er ulovligt at forsøge at forhindre denne frie adgang til at færdes på kysterne.


Tegning: Henrik Monved. Gengivet med særlig tilladelse.


© Copyright. Dansk Vejlederkreds