Førstemandsklatring
Klatring op ad væg, klippe, bjerg eller træ, hvor den, der klatrer
først, er sikret nedefra med rebet løbende gennem mellemsikringer,
som sættes af førstemanden undervejs.
Den, der klatrer, kan derfor på ethvert tidspunkt falde dobbelt
så langt, som han er over sidst satte sikring!
Førstemandsklatring indeholder dermed altid et element af egentlig
risiko og eventyr.
Toprebsklatring
Klatring op ad væg, klippe, bjerg eller træ, hvor den, der klatrer
oftest er sikret nedefra med rebet løbende op gennem en sikring,
som sidder helt i toppen af ruten.
Den, der klatrer har derfor ikke nogen større nogen risiko for
at falde ned.
Sikkerheden er set udefra højere, men eventyret er trængt i baggrund
til fordel for en mere idrætslig/kropslig fokusering på det at
komme op (i sig selv).
Dette forudsætter selvfølgelig, at den, der sikrer, har styr på,
at det foregår forsvarligt.
Abseil (rapelling)
En en relativt enkelt måde at køre ned ad et reb på.
Historisk har teknikken rødder i bjergbestigningen, hvor den bl.a.
muliggjorde huritg retræte fra bjerget.
I dag (især i Danmark) er det blevet gjort til en "oplevelse",
der kan sælges, bl.a. under påskud af at ville gøre folk bedre
til at samarbejde, til at lede (f.eks. en virksomhed), af, at
de på den måde skulle kunne "lære sig selv bedre at kende". Også
i forbindelse med afkriminalisering og resocialisering mv. har
anvendelsen af denne teknik fået betydning.
Arrangørerne af disse aktiviteter savner ofte sagligt eller videnskabeligt
belæg for de eventuelle virkninger heraf.
Hvad der imidlertid er værre er, at den uheldige kombinationen
af tilsyneladende teknisk enkelhed i det at abseile og de relativt
mange penge, der lader til at være i at arrangere ovennævnte ture
mv. tilsyneladende lokker en række (typisk unge mænd) til, som
dermed fristes til at udsætte andre menneskers liv for fare uden,
at de har nogen ide om, hvad der kræves for at kunne tilrettelægge
dette for andre mennesker på en forsvarlig måde.
Antallet af uheld, baseret på klatreaktiviteter, er da også stedet
voldsomt de senere år.
Selv om det at køre ned ad rebet i sig selv ikke er så svært,
så er der en række tekniske begreber og teknikker, som man bør
være meget rutineret i for, at det er forsvarligt at tilrettelægge
klatreaktiviteter for andre.
Klatreaktiviteter
Tilrettelagt toprebsklatring og abseil mv.
Lederen af en klatreaktivitet bør efter Dansk Vejlederkreds' opfattelse
som minimum være autoriseret Klatre-Aktivitets-Leder©.
Standplads
Det udgangspunkt fra hvilket førstemandsklatring enten starter
eller afsluttes ved foden eller i toppen af ruten.
Bremse
Friktionsskabende redskab.
Når rebet lægges i bremsen, kan denne medvirke til at opfange
og afbøde kræfterne fra et styrt.
Klatre-Aktivitets-Leder©
En klatreaktivitetsleder har gennem bestået teoretisk og praktisk
prøve dokumenteret at kunne plan- og tilrettelægge samt gennemføre
klatreaktiviteter for andre på professionelt niveau.
Klatre-instruktør
En klatreinstruktør har bestået Dansk Bjergklubs uddannelse for
klubinstruktører i klippeklatring
for ruter på op til 1 reblængde.
Kletter-steige (Via Ferrata)
Færdige klatre"ruter", som er forberedt med stålwirer, bolte,
trin og stiger mm.
Klatringen sikres ved med en særlig bremse at klippe ind på en
stålwire, der løber parallelt med ruten.
©Copyright Dansk Vejlederkreds
|