Definitioner / begreber.

Førstemandsklatring

Klatring op ad væg, klippe, bjerg eller træ, hvor den, der klatrer først, er sikret nedefra med rebet løbende gennem mellemsikringer, som sættes af førstemanden undervejs.
Den, der klatrer, kan derfor på ethvert tidspunkt falde dobbelt så langt, som han er over sidst satte sikring!
Førstemandsklatring indeholder dermed altid et element af egentlig risiko og eventyr.

Toprebsklatring

Klatring op ad væg, klippe, bjerg eller træ, hvor den, der klatrer oftest er sikret nedefra med rebet løbende op gennem en sikring, som sidder helt i toppen af ruten.
Den, der klatrer har derfor ikke nogen større nogen risiko for at falde ned.
Sikkerheden er set udefra højere, men eventyret er trængt i baggrund til fordel for en mere idrætslig/kropslig fokusering på det at komme op (i sig selv).
Dette forudsætter selvfølgelig, at den, der sikrer, har styr på, at det foregår forsvarligt.

Abseil (rapelling)

En en relativt enkelt måde at køre ned ad et reb på.
Historisk har teknikken rødder i bjergbestigningen, hvor den bl.a. muliggjorde huritg retræte fra bjerget.
I dag (især i Danmark) er det blevet gjort til en "oplevelse", der kan sælges, bl.a. under påskud af at ville gøre folk bedre til at samarbejde, til at lede (f.eks. en virksomhed), af, at de på den måde skulle kunne "lære sig selv bedre at kende". Også i forbindelse med afkriminalisering og resocialisering mv. har anvendelsen af denne teknik fået betydning.
Arrangørerne af disse aktiviteter savner ofte sagligt eller videnskabeligt belæg for de eventuelle virkninger heraf.
Hvad der imidlertid er værre er, at den uheldige kombinationen af tilsyneladende teknisk enkelhed i det at abseile og de relativt mange penge, der lader til at være i at arrangere ovennævnte ture mv. tilsyneladende lokker en række (typisk unge mænd) til, som dermed fristes til at udsætte andre menneskers liv for fare uden, at de har nogen ide om, hvad der kræves for at kunne tilrettelægge dette for andre mennesker på en forsvarlig måde.
Antallet af uheld, baseret på klatreaktiviteter, er da også stedet voldsomt de senere år.
Selv om det at køre ned ad rebet i sig selv ikke er så svært, så er der en række tekniske begreber og teknikker, som man bør være meget rutineret i for, at det er forsvarligt at tilrettelægge klatreaktiviteter for andre.

Klatreaktiviteter

Tilrettelagt toprebsklatring og abseil mv.
Lederen af en klatreaktivitet bør efter Dansk Vejlederkreds' opfattelse som minimum være autoriseret Klatre-Aktivitets-Leder©.

Standplads

Det udgangspunkt fra hvilket førstemandsklatring enten starter eller afsluttes ved foden eller i toppen af ruten.

Bremse

Friktionsskabende redskab.
Når rebet lægges i bremsen, kan denne medvirke til at opfange og afbøde kræfterne fra et styrt.

Klatre-Aktivitets-Leder©

En klatreaktivitetsleder har gennem bestået teoretisk og praktisk prøve dokumenteret at kunne plan- og tilrettelægge samt gennemføre klatreaktiviteter for andre på professionelt niveau.

Klatre-instruktør

En klatreinstruktør har bestået Dansk Bjergklubs uddannelse for klubinstruktører i klippeklatring
for ruter på op til 1 reblængde.

Kletter-steige (Via Ferrata)

Færdige klatre"ruter", som er forberedt med stålwirer, bolte, trin og stiger mm.
Klatringen sikres ved med en særlig bremse at klippe ind på en stålwire, der løber parallelt med ruten.

©Copyright Dansk Vejlederkreds